Svar: Hvor blev englebarnet af?

---

Kære Ronjas mor

Jeg kan godt høre at der sker rigtig meget hos jer og at I har mange udfordringer med jeres dejlige pige. Det lyder som om at hun trives og har det rigtig godt og er igang med en sund og fin udvikling. Jeg ved fra dine tidligere breve at Ronja er en stærk pige på mange områder og som godt kan virke ældre end hun egentlig er. Det stiller naturligt store krav til jer forældre, for hun er jo stadig ikke ret gammel ... :o)

Og hvorfor siger jeg så det, jo det gør jeg, fordi jeg tror det er meget vigtigt at I som forældre er bevidste om, at I er de voksne og derfor er det jer der bestemmer. Det er vigtigt at der er visse regler og at der er konsekvens omkring disse - tingene er som de er, fordi I siger det og det holder I fast i fordi I er voksne og derfor ved bedst.

Det er fint at I fjerner maden, glasset, sætter hende ned fra bordet osv. hvis hun sviner med noget der. Ligesom I også skal gøre det I andre situationer, hvor hun gør noget som I ikke vil have. At hun virker upåvirket tror jeg et eller andet sted handler om ,at hun ikke rigtigt ved hvad ben hun skal stå på og når børn bliver usikre, så griner de ofte af det eller lader som ingenting. Det er derfor vigtigt at hun forstår, at et nej er et nej og det er meget vigtigt at der er sammenhæng imellem det I siger og jeres kropsprog. Hun skal altså ikke blive forvirret af jeres nej, men være helt klar over at her gik hun over stregen ... selvfølgelig stadig med anerkendelse for hendes personlighed, men hun må ikke være i tvivl om at I mener det I siger.

Det er generelt svært at modtage og give ros for mange mennesker og at Ronja ikke bryder sig om at I roser hende for meget er vel et eller andet sted et udtryk for beskedenhed. Det betyder ikke at I skal holde op med at rose hende for ros er godt at få. I skal dog være opmærksomme på hvordan I roser - for I skal rose hende på en måde, så hun vokser af det. Ros skal være proces-rettet og ikke intelligent-rettet.

Det betyder at når I f.eks. roser en tegning hun har lavet, så er det ikke nok at sige "hvor er du dygtig" fordi det kan give hende følelsen af kun at være dygtig og god, hvis hun laver noget flot. Derimod, hvis man roser processen i at lave den tegning "jeg kan godt se at du har brugt meget tid på at tegne den sky", så har jeres kommentar ikke noget med intelligens eller dygtighed at gøre, men derimod om en indsats, at hun har gjort sig umage. Det lærer hende at hun sagtens kan, hvis hun vil, at det er fint at forsøge sig frem og at vanskelige problemer kan løses. Det giver hende selvværd - troen på at hun kan fordi hun er den hun er som person.

Men når det så er sagt, så er der også ting som man ikke kan når man er 3 år gammel og det er at gå alene på legepladsen. Der er ingen garanti for at hun ikke går med nogen og der er heller ingen garanti for at hun ikke pludselig løber ud på vejen eller på anden måde kommer til skade eller at der sker hende noget. Jeg ved naturligvis ikke hvordan I bor, men jeg kan ikke anbefale at I sender hende på legepladsen alene. Jeg synes bestemt ikke du er en pylremor, når du gerne vil gå med hende, tværtimod!

Der er stor forskel på situationerne. At hun går alene på den ene side af hylden i inkøbscentret og du går på den anden, hvor du stadig kan se hende og nå hen til hende i løbet af 30 sekunder - det er som du skriver en ...

---

---

... naturlig del af hendes løsrivelse at hun gerne vil prøve at gå lidt på egen hånd. Men at gå alene på legepladsen, hvor du trods alt skal ned af trapperne og ud, før du når hen til hende, eller hvor telefonen pludselig ringer og du derfor ikke har øje på hende. Det er et spørgsmål om få minutter så kan hun være væk, så kan der være sket et eller andet og du ville aldrig kunne tilgive dig selv ... Hun er alt for lille - hun skal være mindst et par år ældre efter min mening.

Med hensyn til ble, så er det rigtig fint at hun har givet udtryk for at hun gerne vil have bleen af, det er jo umiddelbart et tegn på at hun er ved at være klar. Som udgangspunkt tænker jeg dog at det vil være en god idé at bibeholde bleen på, men så opfordre hende til at gå på toilettet og således sørge for at bleen er tør. At have en ble på er altså ikke ensbetydende med at man skal tisse eller lave i den, man kan hive den op og ned som et par trusser og derfor stadig gå på potte eller toiletstol.

Det er her vigtigt at I hjælper hende på toilettet og du skal ikke spørge hende "skal du tisse Ronja?", "tror du ikke du skal prøve at gå ud på toilettet?" osv. for hun kan, som du siger det, ikke mærke det særlig tydeligt og derfor siger hun nej og tisser så på gulvet 5 minutter efter. Derfor skal du i stedet tage hende i hånden og sige "kom Ronja, vi skal lige ud at tisse inden vi kører op at handle" og så følge hende derud, hjælpe hende med at blive sat, give det tid, tænde for vandhanen (det kan hjælpe lidt med rindende vand) og hvis hun så tisser, så er det jo super dejligt, gør hun ikke så er det super fint at hun forsøgte.

---

---

Stille og roligt skal hun jo forstå, hvad det er du vil have hende til og hun skal mærke at 'det er nu'. Hvis hun således insisterer på at rende uden ble en gang imellem, så lad hende også prøve det og når du så kan se at nu tisser hun eller hun siger hun skal tisse, så skynd dig at tage hende ved hånden "skal du tisse, kom hurtigt ud på wc" så hun hele tiden gøres opmærksom på at det er det hun skal - hun skal ikke rende og tisse på gulvet med mor rendende bag sig med en klud ...:o)

Med hensyn til hørelse, så tør jeg ikke sige om Ronja er specielt følsom i forhold til dette eller kan høre mere end de fleste - måske kan ørelægen svare på det ... Det er dog ikke udsædvanligt at børn kan være bange for meget høje lyde og ting de generelt har svært ved at forholde sig til, ting de ikke helt forstår. Det kan være høj latter, mange mennesker sammen, det kan også være lyden af fyrværkeri, lydene i et cirkus, en motorsav, en motor der starter meget voldsomt osv.

Det er synd at Ronja ikke længere føler det legalt at lege med "byggemand bob", når hun nu var så glad for ham. Jeg tror desværre ikke at der er så meget at gøre ved det. Livets læring i institutionerne er ikke altid så let - der er mange meninger som man skal forholde sig til også selvom man kun er 3 år. Det er svært, når man ikke kan lege med byggemand bob fordi man er en pige, ligesom det er svært, når man ikke må være med i legen med mindre man vil spille hund eller være den der er død ... Det hører med til børns udvikling at få denne modstand og det skal Ronja nok lære at tackle - hun er jo som jeg startede med at skrive på mange måder en stærk pige:o)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---