Svar: Gråd før sengetid
Kære Jacob og Jeanette
Tak for jeres brev. Når jeg læser jeres beskrivelse af lille Asta, så tænker jeg at hun lyder til at være en pige som trives rigtig godt. Hun lyder til at have en god selvregulering både når det drejer sig om mad og når det drejer sig om søvn.
At der i 3-4 måneders alderen er sket en ændring i hendes søvn er helt naturligt for den alder. Helt spæde børn har ikke et søvnmønster som vi andre, hvor søvnen er inddelt i op til 4-5 stadier, men i 3-4 måneders alderen begynder søvnen at ligne vores lidt mere. Samtidig er det en alder, hvor barnet er meget opmærksom på verden, hun følger jer med øjnene, registrerer mere og mere bevidst hvor I er i forhold til hende, hun genkender rummet hun er i, skelner tydelig imellem om hun er ude eller hjemme, i favn hos mor eller far eller hos en fremmed.
Det er en periode, hvor der også sker rigtig meget med hende motorisk. Hun bliver i stand til at holde hovedet selv, dreje det bevidst, hun drejer omkring fra mave til ryg, begynder at dreje om sin egen akse, hun begynder at bruge sine hænder bevidst, holder legetøj, slår ud efter en uro, putter hænder i munden osv. Det er altså en periode, hvor hun bruger sig selv meget aktivt både motorisk og mentalt.
Det betyder også at børn i denne alder ofte begynder at sove kortere lure i løbet af dagen, de powernapper pludselig lidt mere og den sen eftermiddagslur ligger ofte så sent, at den naturligt påvirker nattesøvnen, hvorfor børn i denne alder ofte går meget sent i seng. Det er således ikke unormalt at jeres datter ikke har været putteklar før omkring kl 22 ...
I takt med at hun bliver ældre, så ændrer dette sig igen. Hun vil i løbet af de næste 2 måneder udvikle sig yderligere. Hun vil begynde med lidt skemad og det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at dette ligger på faste tidspunkter af dagen. Skemaden er med til at give en regelmæssighed og rytme og det at spise og den mad man indtager er også det man kalder for "zeitgebers" - tidsmarkører som er et vigtigt punkt, når man taler søvn og påvirkning af vores indre ...
... søvnur - vores cirkadiske rytme.
I takt med at jeres datter bla. begynder at få skemad, så vil der altså ske en ændring. Hendes lure vil ændre sig således at hun begynder at kunne nøjes med en formiddagslur på måske 1 time til 1½. Så vil hun tage en lidt længere middagslur 1½-2 timer og sidst på dagen vil hun kunne nøjes med en powernap på kun 20-30 minutter - her vil det således begynde at være passende at hun puttes kl 20 og det vil være en rytme, som på sigt vil passe fint til jeres dagligdag.
Som det er lige nu så sover Asta nogle dage rigtig meget i løbet af dagen og andre dage powernapper hun mere - det er helt okay og helt alderssvarende og det lyder som sagt som om at hun regulerer dette fint. Hendes gråd om aftenen hænger derfor ikke nødvendigvis sammen med manglende søvn, men måske snarere om at hun har svært ved at kapere alt det der sker i øjeblikket både mentalt og motorisk og at det simpelthen er svært for hende at rumme det hele. Hun har svært ved at klare alle de indtryk hun får i løbet af dagen og hun har svært ved rent fysisk at finde motorisk ro.
Hvorvidt I skal forsøge at putte hende allerede kl. 20 er et forsøg værd. Om det er det rigtige tidspunkt afhænger helt af, hvor meget eller hvor lidt hun har sovet om dagen. Viser hun træthedstegn så prøv ...
Når hun vågner tidligt, så lyder det relevant med en amning umiddelbart - men igen - hvis hun i øvrigt er i stand til at indtage sit behov i løbet af dagen og tager på, trives osv. så behøver hun den ikke. De fleste børn vil dog have behov for amning tidlig morgen i denne alder.
Fast putteritual er altid godt, det kan være at blive puttet med en sut, sutteklud, en bestemt sang, nogle bestemte kærtegn, små 'lydgivere' som "syyy" eller "såå" som virker beroligende på barnet og som lærer barnet at slappe af. Ellers er det rigtig fint at forsøge at amme og så putte hende kortvarigt derefter, så hun når at opleve at hun bliver puttet og stadig er træt nok til at falde i søvn.
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











