Svar: Opdragelse af storebror og lillesøster

---

Kære Ermelin

Tak for dit brev. Jeg er glad for at jeg har fulgt din familie siden din dreng var ganske lille, fordi det giver mig et lidt større indblik i hvad I er for en familie og hvad han er for en lille størrelse.

Jeg må jo indrømme at det for mig er noget overraskende at han i en alder af 4 år, så bevidst smækker sin lillesøster en knytnæve i ansigtet - det er uacceptabelt og det skal man ikke gøre. Han er gammel nok til at vide, at det er forkert og jeg er faktisk derhenne, hvor jeg tænker - "Hvad handler det om, er det noget som kræver ekstra hjælp" ... det er derfor jeg er glad for at jeg ved lidt om din familie.

Jeg bliver i den forbindelse nødt til at sige, at hvis han på samme måde er voldsom i børnehaven, så er du nødt til at tale med pædagogerne omkring det.

Han må under ingen omstændigheder gøre sådan, så hvorfor gør han det ... Det kan naturligvis handle om jalousi, som du også er inde på - men stadig er det grænseoverskridende. Det kunne også handle om at han gør, som han ser andre gøre - hvis han f.eks. voksede op i et hjem med vold og det kunne handle om at han simpelthen mangler empati og indlevelse i andre, hvilket der kan være mange årsager til.

Men mit umiddelbare indtryk, fra alle dine breve gennem årene, er at det her handler om jalousi - smerten jeres dreng føler fordi han ser sin søster som en rival og følelsen "to mennesker har det jeg gerne vil have og de giver det til hinanden og ikke til mig". Måske vil han en dag begynde at sige at han føler der bliver gjort forskel, eller at han føler sig uden for - det betyder ikke at virkeligheden er sådan, måske er han den, der får allermest opmærksomhed og måske er det tit lillesøster der må vente og tage hensyn til ham - men han føler det!

Han føler ikke at han er den foretrukne, han føler sig usynlig i forhold til sin lillesøster, han føler at pladsen i dit hjerte er for usikker ...

Det skal man naturligvis tage hensyn til og han skal vide at han er elsket over alt på jorden. Men han skal også vide, når han går over stregen og at stikke lillesøster en knytnæve er så grænseoverskridende og uacceptabelt at han her skulle have haft en time-out. Lige præcis i denne situation ville jeg ikke have talt ham til fornuft eller førsøgt at forklare eller andet - jeg ville have sendt ham på værelset med besked om at han sendes derind, fordi han slog lillesøster så voldsomt og det må man ALDRIG gøre! Og så selvfølgelig med de tanker der følger med en time-out, som jeg ved jeg tidligere har sendt til dig.

Jeg ved at du har haft en barndom, hvor du selv er blevet slået og at det ...

---

---

... er meget magtpåliggende for dig at dine børn skal vokse op under andre forhold end du selv har oplevet. Det er jo et rigtig godt udgangspunkt at have - at man vil gøre det bedre for sine børn og jeg ved at det gør du allerede. Det du skal overveje er om du nogle gange er for blød, om du nogle gange giver lidt for løse tøjler, fordi du er bange for at sætte for mange grænser og regler - så hellere gå lidt i den anden grøft?

Børn har nemlig brug for faste rammer og regler. Jeg ved at jeg tidligere har foreslået dig at lave nogle familieregler, nogle simple og enkle regler, som man skal følge når man bor i jeres hus. Og det synes jeg I skal gøre. I bliver nødt til at holde et familiemøde om, hvordan man opfører sig, hvilke regler der skal være og der skal være regler for både børn og voksne. Lyt til din dreng, prøv at finde ud af, hvad han oplever som uretfærdigt og se om I kan skabe større retfærdighed mellem børnene ved at ændre på nogle af de ting, som han f.eks. giver udtryk for er et problem.

I skal lave aftaler om hvilke konsekvenser der er, hvis man bryder en regel og hvilken belønning der er, hvis en regel overholdes.

En regel med at I f.eks. skiftes til at putte - det er en fin regel og den kan han sagtens forholde sig til, når han er 4 år. Det kan godt være at han er modvillig, men han accepterer det og det handler sandsynligvis om at han her fornemmer at det er sådan det er. Far vil også gerne putte en gang imellem og sådan er det. At han så vil puttes forskelligt alt efter om det er den ene eller den anden forældre - det er ligemeget.

---

---

Med hensyn til lillesøster, så skal hun også irettesættes, når hun gør noget galt og du har fuldstændig ret i at det har storebror også behov for at opleve. Det lægger han ganske sikkert mærke til.

Med hensyn til indkøring, så må du et eller andet sted se hvordan det går. Umiddelbart lyder det rigtig fint at din datter har en kort indkøring som du beskriver. Gøre afleveringen så kort som muligt, aflevere hende i favnen på en voksen som vinker farvel sammen med hende og lade hverdagen begynde. Det er fint at hun forholdsvis hurtigt lærer at hun både skal spise og sove der.

Du kan evt. lave en lille billedebog, fotoalbum, som hun kan få med sig. Så kan de kigge på den sammen, hvis hun savner dig lidt og det kan give hende en bevidsthed om at du kommer igen. Du skal naturligvis være forberedt på at der kan komme en reaktion, mere urolige nætter osv. men det er fint at starte med den alder hun har.

Håber mine tanker også hjælper videre på vej denne gang, rigtig meget held og lykke fortsat med dem begge:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---