Annonce

Annonce

Svar: Vores søn på 3½ år vil ikke spise


2. juni 2003

Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære anonyme

Ud fra din søns højde og vægt får jeg indtryk af at han er en høj, lidt spinkel dreng, men ikke at han er for tynd. For at kunne vurdere hvorvidt han er i trivsel er det en god idé at sætte hans vægt- og længdemål (fra fødslen og til nu) ind på en kurve, så man kan se om han følger sin kurve. Dette kan jeres sundhedsplejerske eller privat praktiserende læge gøre meget hurtigt.

Du virker oprigtigt bekymret for din dreng og derfor vil jeg også foreslå at du tager en snak med jeres læge om hvorden du oplever at din søn har ændret sig det sidste år. At han er blevet mere træt, har ondt i maven og spiser/drikker sparsomt. Jeres læge kan undersøge ham grundigt og eventuelt også tage en blodprøve, der kan af- eller bekræfte om jeres dreng har en infektion i kroppen. Jeg synes det vil være relevant at få ham undersøgt.

Når det er sagt så skal du vide at børn fra 3 års alderen ikke længere vokser så hurtigt og derfor spiser de heller ikke så meget. Nordisk Ministerråd har lavet en beregning for børns næringsbehov og ifølge den skal drenge i alderen 3-4 år have godt 90 kcal/kg/døgn. Da din søn vejer 16,2 kg skal han således have ca. 1460 kcal dagligt. (Dette er dog et gennemsnitstal. Nogle børn kan klare sig med mindre og andre har behov for mere).

Jeg synes at havregrød om morgenen er fint. Det er sundt og nærende og en god start på dagen. Det er godt, at han spiser morgenmad. Jeg synes også 1½ skive rugbrød er fint til frokost. Det pålæg han får er udmærket, men det ville være godt hvis han en gang imellem ville spise kød- eller fiskepålæg, da du så ikke behøver være så opmærksom på, at han skal have det aftenen.

Jeg er sikker på at du allerede har prøvet det hele, men der er ikke andet for end at prøve igen. Kødpålæg kan være spegepølse (evt. med remoulade og ristede løg), kødpølse, roastbeef, flæskesteg, skinkesalat, hamburgerryg, skinke o.s.v. Fiskepålæg kan være "rognguf" (smørbar ...


Annonce

... torskerogn), rejer, rejesalat, tunsalat, fiskefrikadelle, makrel i tomat o.s.v. Nogle børn holder af at få et koldt kyllingelår at gnave. Et par pølser eller en fiskefilet kan også være godt, det samme kan pitabrød med forskellig fyld eller hjemmelavede burgere.

Netop pitabrød og burgere, hvor barnet selv er med til at bestemme, hvad der skal i, kan vække interessen. I det hele taget kan det ofte være en hjælp hvis barnet selv er med til at tilberede maden. Lav små skåle med salat (Iceberg, kinakål), ærter (hele sukkerærter eller løse), majs (løse eller hele, kogte med smør til at gnave), peberfrugt og avocado. Grøntsager kan gives på mange måder. De kan snittes, steges, koges, kommes i suppe eller bages ind i en tærte.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er ofte sådan at man som forældre i sin fortvivlelse og bekymring for barnet lader barnet bestemme i håb om, at der så kommer et par bidder ned. Barnet mærker hurtigt at det får interesse på denne måde og kan blive så stædigt, at det under ingen omstændigheder vil spise den varme mad og det kan tage tid at få ændret den konflikt det skaber mellem forældre og barn. I gør umiddelbart alt det rigtige, nemlig at gøre spisesituationen så afslappet som mulig, og det skal I blive ved med. I skal ikke begynde at lave specielret til ham, men lade ham spise sine nudler.

Du skriver at han i børnehaven spiser på samme måde. Det er mit indtryk, at børn ofte spiser lidt mere i børnehaven fordi de nyder de andre børns selskab. Vær opmærksom på hvordan du laver madpakken. Halve stykker kan virke uoverskuelige. Det kan være en god idé at lave små kvarte med forskelligt pålæg og lave små pakker, der vækker nysgerrigheden. Der kan være kyllingelår i madkassen, men også en lille pakke med rød peberfrugt i skiver, gulerod i stænger, agurk, et par cherrytomater, melon (lavet til kugler med en melonske) o.s.v. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Håber du har fået lidt inspiration. Held og lykke og "velbekomme".

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce