Svar: Amning i fremtiden
Hej med dig
De fleste børn vil i 7-8 måneders alderen trives fint med 4 amninger dagligt, samt 4 skemåltider og lidt mellemmåltider. En plan for et 7½ måneders barn kan se således ud:
Tidlig morgen: Amning
Morgen: Havregrød, vand af kop
Formiddag: ½ banan eller anden frugt, frisk frugt i hånden eller lidt frugtmos, en brødskorpe at gnaske lidt i, vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk, nogle børn begynder i denne alder så småt med lidt små brødhapsere, små stykker af indmaden af en frikadelle, lidt ris med lidt sovs og lignende. Agurkestænger, kartoffelbåde, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden. Vand af kop
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, evt. forsøge med ½ bolle med lidt smør, vand af kop.
Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere familiemad, ris, kød, fisk, sovs af forskellig slags - kogte blomkål og broccolibuketter, kartoffelbåde i hånden osv. Vand af kop.
Evt lidt frugtmos til dessert, eller lidt frisk frugt i hånden.
Puttes til natten med amning
Sen aften: Amning fortsat ofte nødvendigt
Nat: Sover uden at få bryst om natten
Jeg håber at denne plan vil give dig en idé om hvordan dagen ser ud, når bedstemor skal passe, så I kan få det hele til at hænge sammen.
Med hensyn til introduktion af overgangskost og hvor længe du skal blive ved med at amme, så ...
... er det en rigtig god idé at amme så længe som muligt og ikke introducere skemad, før din datter viser tydelige tegn på at hun er parat. Der er mange faktorer som spiller ind og et signal til at barnet er ved at være klar til anden mad kan være at barnet begynder at spise mere hyppigt og at en øgning af ammefrekvens ikke øger mælkemængden tilstrækkeligt. Inden man introducerer skemad er det således en god idé at se om man kan øge mælkemængden og vurdere, hvorvidt dette er tilstrækkeligt i første omgang.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Da du ammer fuldt ud og din datter og du lyder til at trives med dette, så synes jeg du skal bibeholde amningen så længe som muligt - altså gerne indtil ca 6 måneders alderen, hvor hun så naturligt vil have behov for andet end modermælk.
Jeg håber ovenstående hjælper dig videre og er svar nok på dine spørgsmål:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











