Svar: Ny plan for dagen - 9 mdr.

---

Kære tvillingemor

Det lyder som om at det går rigtig godt hos jer og at begge drenge stortrives og er godt igang med en sund og god udvikling - dejligt!

Det vil være relevant at drengene frem til 12 måneders alderen tilbydes mindst 400ml mme dagligt, da dette er nødvendigt for at dække deres jernbehov og samtidig også giver dem en vis mængde calcium. Mange børn vil efter 10 måneders alderen kunne indtage dette ved to flaske mme dagligt - 200ml i hver, nogle børn har dog fortsat brug for 3 flasker for at blive dækket ind og den fleksibilitet må der være. Der kan således godt være forskel på jeres dreng her ...

Ved siden af de 400ml mme, så vil det være fint at tilbyde dem lidt sødmælk via maden og også tilbyde dem lidt tykmælk, A 38 eller neutral yoghurt, hvori I selv kan komme frugtmos, friske bær, lidt rugbrødsdrys eller lignende. Det anbefales at man giver børn de neutrale produkter og søder dem selv, fremfor at købe almindelig sødmælksyoghurt med frugt, der ofte har et stort indhold af sukker. Det er dog ikke noget man skal - det anbefales :o) Derudover ved jeg at man også kan købe mælkeprodukter til babyer, det sælges sammen med den øvrige babymad.

Den mælk i giver i flaske kan være modermælkserstatning eller vælling, det er helt fint. For at undgå opvågningen om natten kl. 01-02, hvor I sover allerbedst, kan I forsøge om den dreng, der søger flaske her, vil acceptere en flaske sen aften kl. 23.30-24 inden I selv går i seng. Det kunne være en idé at tilbyde ham de to flasker aften og sen aften og så lade dagen starte med morgengrød.

Jeg er ikke helt klar over hvordan de 3 flasker dagligt ligger for jer nu, men generelt gælder at man ved 10 måneders alderen ofte enten giver flaske tidlig morgen og aften eller aften og sen aften - flaskerne om dagen ryger ofte helt ud.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Evt. flaske med mme

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller sødmælk af kop

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frugt, - frisk frugt i hånden eller lidt frugtmos er også okay, vand af kop

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg - makrel, sildepostej, tun, rognguf, smøreost. Ved siden af kogte ærter, majs, gulerod, rester fra aftensmaden - små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer osv. Vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag 16: En portion tykmælk, yoghurt eller lignende, ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i hånden. Vand af kop

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, sovs af forskellig slagt, kogte grøntsager og grøntsager i stykker at sidde med i hånden - kartoffelbåde og lignende, kød og fisk - hvad I nu får. Det er ofte nødvendigt fortsat at mose lidt kartofler eller give lidt ris sammen med lidt sovs og så ved siden af tilbyde kød, fisk osv. i stykker - så barnet får lidt moset og lidt i stykker, for at blive godt mæt.

Evt. slutte af med en portion frugtgrød med sødmælk til dessert vand eller sødmælk af kop.

Puttes til natten med en flaske ca kl. 20

Sen aften 23-30/24: Evt. flaske med mme (den afhænger helt af indtaget i løbet af dagen og hvordan man vælger at tilrettelægge det)

Med hensyn til Boel-prøven så er det en prøve der blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og den bliver stadig meget diskuteret. Ikke mindst efter at man er begyndt at ørescreene børn efter fødslen - mange kommuner udfører ikke længere Boel-prøve på børn, den er helt afskaffet.

Det er vigtigt at slå fast, at Boel-prøven ikke er en høreprøve. Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet 8-10 måneder. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer barnets opmærksomhed både i forhold til hørelsen, men bestemt også i forhold til føle- og synssansen.

BOEL står for Blik ...

---

---

... Orienteret Efter Lyd. Og når sundhedsplejersken laver boelprøve på barnet så bruger hun en rød træstang (griberen), 4 små lydgivere lavet i sølv (bjælder og klokker), en sølvmobile og en lygte.

Hvis sundhedsplejersken observerer at barnet ikke reagerer alderssvarende ved boelprøven, så kan hun enten give forældrene en vejledning i, hvordan de f.eks. kan hjælpe deres barn men sundhedsplejersken kan også henvise barnet til en læge eller andre behandlere alt efter hvad problemet er.

Når man som sundhedsplejerske laver en boel-prøve på et barn, så sker det efter en helt fastlagt procedure:

Barnet sidder på mors eller far skød, med ryggen til forældrene og ansigtet mod sundhedsplejersken. Barnet skal sidde frit på mors eller fars lår. Sundhedsplejersken placerer sig i 1/2 til 3/4 meters afstand på gulvet i knæstilling foran barnet.

Siddende foran barnet skal sundhedsplejersken have kontakt til barnet. De taler og pludrer sammen og det er meget vigtigt at det virker rart, atmosfæren skal være god. Sundhedsplejersken lægger mærke til hvordan barnet pludrer og hvordan kontakten mellem hende og barnet er (velvidende at mange børn i denne alder har lidt forbehold for fremmede).

Sundhedsplejersken fører griberen (den røde pind) fra venstre mod højre, derefter op og ned. Det er her vigtigt at barnet følger pindens position. Sundhedsplejersken giver herefter pinden til barnet og barnet forventes at gribe ud efter pinden og putte den i munden. Sundhedsplejersken lægger også mærke til om barnet skifter pinden fra hånd til hånd.

Sundhedsplejersken rykker derefter tætter på barnet og sidder nu så tæt, at hun kan få hænderne om bag barnet uden at barnet ser hænderne. Barnet må gerne beholde den røde pind i hånden, tabes den gentagende gange lægges de væk uden for barnets synsfelt.

---

---

Sundhedsplejersken sætter klokker og bjælder på fingrene, et sæt på hver hånd, holder sine hænder bag barnets hoved - ca. 20 cm skråt bag barnets hoved/ører. Der skal stadig være god øjenkontakt med barnet og sundhedsplejersken bruger så henholdsvis bjælder og klokker både til venstre og højre - hvorved hun ser om barnet drejer hovedet bevidst efter lyden af begge dele.

Dernæst bruger sundhedsplejersken snurren. Den holdes i en afstand fra barnet, så barnet ikke kan få fat i den, men så barnet kigger efter den. Barnet skal fokusere på snurren og den bruges til at se om barnet skeler.

Tilsidst bruger sundhedsplejersken en lille lygte, hvor hun stadig sidder ca ½ meter foran barnet, holder lyskeglen mod barnets næseryg. Lyspletten skal ses midt i hver pupil - der må ikke være forskel på venstre og højre øje - lygten bruges også til at opspore skelen hos barnet.

Jeg tror desværre ikke at du skal regne med at få lavet boelprøve på dine drenge, når strejken er overstået. Hvis du er i tvivl om hvorvidt dine drenge har kontaktproblemer, problemer med at høre eller evt. mistænker at de skeler, så må du kontakte læge, ørelæge eller skeleterapeut.

Med hensyn til at kravle, så vil det være rigtig godt at du hjælper drengene med at træne dette. Det at kravle rigtigt, hvor man krydskoordinerer har stor betydning for at hjernens to halvdele kan arbejde sammen. Det er derfor vigtigt at børn lærer at kravle og således ikke ligegyldigt. Nogle børn springer dog kravlestadiet over og her må man så lære barnet at kravle senere hen, lære barnet at hoppe gadedrenge hop, sprældemandshop osv. så barnet bliver i stand til at krydskoordinere - det er vigtigt og noget som skolelæge og sundhedsplejerske er opmærksomme på ved skolestart.

Du kan prøve at lade dem kravle ude på græsset, lad dem også kravle med bare ben, når gulvet er glat eller sy et par ruskindslapper på knæene på et par af deres bukser, så de bedre kan stå fast på det glatte gulv.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke og rigtig god sommer:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---