Brev:
Ny plan for dagen - 9 mdr.

Hej Helen,
Så nærmer mine drenge sig 10 måneder (de er 9½ måned), og så er det tid til nye spørgsmål vedr. mad og udvikling.
Jeg starter med maden:
De får stadig 3 flasker dagligt med 200 ml mme og drikker heraf mellem 500 og 600 ml mme hver dag. Hvornår kan vi gå ned til to flasker dagligt, og hvordan sikres indtaget af mælk så? Og må den ene flaske gerne være vælling?
Den ene dreng sover fint igennem natten uden behov for mælk og får en morgenflaske et par timer inden morgenmaden. Den anden dreng får stadig sin natflaske ved 1-2-tiden om natten og vågner igen ved 4-tiden og skal trøstes. Han ender altid i vores seng for at sove videre. Jeg synes, at han er ved at være lidt for gammel til at skulle have en så stor flaske mælk om natten, men hvordan vænner vi ham af med det?
Vi har forsøgt at give ham vand i sutteflasken i stedet, men så vågner han fem minutter efter og græder igen, indtil han får sin mælk, så han virker ikke klar til at sove igennem natten uden en flaske mælk - eller hvad tror du? De får begge 200 ml vælling at sove på kl. 19.45, så det burde da mætte.
De er begge ved at være noget trætte af blendet skemad, og de gider ikke at spise skemad med klumper i. Til gengæld er de rigtig glade for mad, de selv kan tygge, og de er også rigtig gode til det. Til frokost får de nu kun tyggemad og spiser omkring et halvt stykke bondebrød hver med to slags pålæg, agurk og gulerod i hånden og kogte eller bløde grøntsager svarende i mængde til en kvart til en halv avocado eller 4 buketter blomkål/broccoli. Det kan også være tomater uden skind, agurkestykker ...
... o.l.
Jeg vil også gerne til aftensmaden gå over til tyggemad, fordi de er trætte af mos. Fx kogt fisk, kartofler i tern, kogte grøntsager, ris i små klumper, kogt pasta, kødsovs o.l. Kan jeg efterhånden regne med, at de får nok at spise, hvis de til frokost og aftensmad kun får mad, der skal tygges?
Resten af dagen får de grød (morgen og eftermiddag), boller med smør og figenpålæg, frugt (banan, moden pære, jordbær, figenstænger) og frugtmos, youghurt (er de dog ikke så vilde med, og slet ikke A38). Den ene dreng har to tænder i undermunden, den anden dreng har ingen tænder endnu, men begge tygger fint med gummerne.
Og så har jeg et par spørgsmål til deres motoriske og sansemæssige udvikling:
Vi er gået glip af Boelprøven, fordi vores sundhedsplejerske strejker. Hvornår er det for sent at lave denne prøve, og hvor vigtig er den? Er der noget, jeg selv kan gøre for at teste deres evner?
Ingen af drengene kravler endnu, men de maver sig begge hen ad gulvet ved at hive sig frem med armene. De virker rigtig glade for denne løsning, fordi de kan komme hurtigt frem og alle steder hen i en fart. De triller også meget fra ryg til mave og omvendt. Hvordan lærer jeg dem at kravle, og er det vigtigt, når nu de kan komme frem på anden vis? Vi har glatte trægulve, det er sikkert derfor, at de hellere kryber end kravler.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne høre dit forslag til en plan for dagen med mad og søvn for børn på 10 mdr., der tager højde for, at vi snart gerne vil have begge drenge til at sove fra 20 til 06 uden mælk, hvis det ellers er realistisk.
Tusind tak!
Tvillingemoderen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





