Svar: Skal vores kære dreng da aldrig lære at sove?
Kære Tina
Det lyder umiddelbart som om at Oliver sover det han behøver - han sover 3 timer i løbet af dagen fordelt på 1½ time x 2, - det lyder relevant i forhold til at han står så tidligt op som han gør.
Man kan godt gå ind og ændre på hans tidlige morgener. Det gør man ved at ændre hans dagrytme hele dagen igennem. Det handler om den cirkadiske rytme og det ved jeg, at jeg har fortalt dig om før - altså flytte hans lure med 15 minutter dag for dag.
Du spørger hvorfor han vågner om aftenen og jeg tænker her at det handler om at han har behov for falde i søvn i sin egen seng, falder han i søvn i dine arme, så vil han naturligt vågne når han skifter søvnfase, fordi han der fornemmer at han ligger et andet sted end han faldt i søvn. Dertil kommer at det er meget vigtigt at han føler sig 100 pct. tryg når han skal sove og falder i søvn - gør han ikke det, så vil han naturligt også vågne hver gang han skifter søvnfase.
Med tanke for hans alder, morsyge og ekstra behov for fysisk kontakt og nærhed, så synes jeg at I skal forsøge at blive hos ham, når han skal sove. Han er på den ene side lige lille nok til at sove uden tremmer, modsat tænker jeg at det vil være rart, hvis I kunne give ham fysisk kontakt og ro i hans seng og det er svært med en tremmeseng. Er det derfor muligt at I i en periode vælger at putte ham på en stor madras på gulvet.
Ammer ham, sætter dig hos ham, holder ham i hånden, stryger ham lidt over håret. Ikke snakker eller opfordrer til leg, bare nusse ...
... lidt og sige "shhh, sove nu, nat nat" eller hvad du nu kan sige af beroligende ord og så være der til han sover. Jeg synes det er langt bedre at bruge 15 minutter på denne måde, hvis han så roligt falder i søvn og lægger sig til at sove mod at rende frem og tilbage i en time eller mere og med protestgråd og op og ned op og ned ...
Det vil være fint at give ham en godnatgrød, du kan også give ham en banan - der er nogle stoffer i banan som får ham til at slappe af og samtidig giver banan en god mæthedsfornemmelse i maven uden at ligge for tungt.
På en madras på gulvet vil der også være plads til at han motorisk kan trille omkring og måske bedre finde en stilling der passer ham. Det gør jo ikke spor hvis han sover bedst på maven, det må han gerne og han skal således have lov til at tumle lidt omkring. Samtidig kan han ikke ryge så langt fra en madras og vil således ikke slå sig så meget, hvis han triller meget omkring.
Der er naturligvis tale om en periode og han skal selvfølgelig lære at sove i sin seng, men i første omgang tænker jeg at det handler om at få ham gjort fuldstændig tryg ved det at skulle sove og at det lige nu handler om at give ham masser af fysisk kontakt og nærhed.
Han finder jo roen i gyngestolen i din favn, men reagerer naturligt når du flytter ham derfra. Jeg tænker derfor at løsningen må være at give ham tryghed, ro og favn uden at flytte ham - altså madras på gulvet:o)
Fortsat held og lykke med projektet, håber I snart får lidt sammenhængende søvn:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











