Svar: Videre med maden og motorik
Kære Rikke
Din datters mælkeindtag er rigtig fint og det lyder også som om at din datter spiser godt med skemad og er glad for dette. Hun har dog en alder nu, hvor hun skal have mere og mere variation og mad der tager udgangspunkt i jeres mad, og det vil være rigtig godt, hvis du nu begynder at give hende skemad 3 gange dagligt.
Hun har nu behov for at få flere forskellige slags grød og du må meget gerne begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Det samme gælder grøntager, hvor hun nu skal have mange flere forskellige og også skal begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen.
Hakket kød er lettest at bruge i starten fordi det let moses ud, endten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og lade barnets mad tage udgangspunkt i familiens mad.
Indmad som lever og hjerter kan koges og også bruges og blandes i grøntsagsmosen og det kan også blandes i farsen til kødboller og dermed indgå og dermed indgå som en del af den mad hun naturligt får. Indmad har bla. et højt indhold af jern.
Fisk kan også koges i ovnen eller i en gryde og det moses meget let med en gaffel. Du kan give laks, makrel, sild, tun (fra dåse), torsk, rødspætte, torskerogn osv. Alt slags fisk er godt både frisk og frossent - alle eventuelle fiskeben skal naturligvis fjernes.
Af grøntsager kan du lave mos af: Blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv. Rodfrugter smager af noget og mange børn kan rigtig godt lide dette så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet fra og blend det med lidt fedtstof ...
... og evt. lidt mælk - evt. mme, for at energiberige det lidt og gøre det lidt mere lækkert i konsistensen.
Du skal være opmærksom på at selleri, spinat, fennikel og rødbede indeholder nitrat. Din datter må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag men det er vigtigt at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen. Hvis I en dag skal have laks og spinat eller laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må hun meget gerne få det, men der bør så gå 14 dage inden hun atter tilbydes nitratrige grøntsager.
Hvis du laver lidt sovs med sødmælk, så må din datter gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos, det kan give lidt smag og gøre det lidt mere interessant for hende. Du må også gerne begynde at tilbyde hende lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, som hun kan opbløde med lidt spyt og øve sig mundmotorisk på.
Med hensyn til det motoriske, så er det meget normalt at børn i bestemte perioder øver sig på f.eks. at trille, hvorefter de så holder pause - det betyder ikke at hun har glemt det, men at hun i stedet nu bruger sin energi på noget andet og det er helt okay.
Du har dog ret i at det vil være rigtig godt at hun begynder at løfte sig op i strakt arm, når hun ligger på maven og at det derfor er godt at du fortsat forsøger at lægge hende på maven dagligt og hjælpe hende med at holde armene inde under brystkassen, så hun ikke ligger og flyver.
Derudover tænker jeg at du godt må begynde at tage fat i hendes hænder, når hun ligger på rygge og lade hende selv trække sig op i siddende stilling - det giver hende styrke i armene og huske at bruge dette en gang imellem, når du tager hende op i al almindelighed - hun behøver ikke blive løftet op ved at blive taget rundt omkring livet - hun må gerne selv hjælpe lidt til.
Jeg håber ovenstående hjælper dig videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!







