Svar: Sover fint ved dagplejemor men ikke hjemme

---

Kære Thea mor

Det sker meget ofte at dagplejer eller vuggestuepersonale fortæller hvor fint barnet lægger sig til at sove. De putter, barnet ligger og kigger og falder i søvn i løbet af få minutter - Men hjemme ..... det er slet ikke sådan. Og hvad er det så der gør forskellen? Jeg tror der er mange ting der spiller ind.

I forhold til jeres situation, så tænker jeg at Thea lige nu har det rigtig svært med at være adskilt fra mor. Hun accepterer det, når en anden tager over (dagplejer eller far), men når du er der, så kommer det frem, hvor meget hun egentlig savner dig og har behov for dig i øjeblikket. Især når hun skal sove og give slip.

Hun er begyndt at gå, verden åbner sig for hende, rent fysisk bevæger hun sig væk fra dig. Samtidig er hun begyndt i dagpleje og skal forholde sig til at være væk fra dig i løbet af dagen. Hun skal rent mentalt forholde sig til at I er adskilt. Der er altså både en fysisk og en mental forholden sig til at være væk fra mor.

For at kunne adskille sig skal man også være tæt knyttet og derfor vil børn i disse perioder være meget tryghedssøgende og kræve rigtig meget fysisk kontakt. Jeg plejer at sige at du skal se det som et udtryk for at hendes tryghedsdepot skal fyldes op. Hun skal tankes op med mor-kontakt i så stor en mængde at hun, når I ikke er sammen kan tære på dette depot. Derfor har hun brug ...

---

---

... for at du lige nu giver hende så meget nærhed som muligt og derfor protesterer hun så voldsomt, når du forsøger at putte hende - både om dagen og om aftenen.

Hun er stadig så lille at hun ikke forstår at du er der, når hun ikke kan se sig. Hun forstår stadig ikke at du er i rummet ved siden af, eller om du er på arbejde eller hvad du er - for hende er du bare væk og hun føler sig forladt. Det kan være en rigtig god idé at lege gemmeleg med hende om dagen, så hun lærer at man godt kan være der, selvom man ikke kan ses.

---

---

Jeg kan godt ud af dit brev se at du selv fornemmer, at din datter har brug for din nærhed og kontakt og at du forsøger at give hende det alt hvad du har lært. Min tanke er dog at du skal forsøge allerede inden du putter hende i seng, måske skal du starte med at lægge dig med hende, på jeres seng eller hvis hun protesterer mod at blive puttet, så tage hende helt ud af situationen - tag hende helt væk, gå ned i køkkenet eller tilbage i stuen. Vente på at hun atter viser træthedstegn og så forsøge igen. Massere hende lidt, kærtegne hende, sidde med hende på skødet, vugge hende, synge lidt for hende - ae, ae, nusse, nusse - selvom hun nu er en stor pige på et år, så er hun jo stadig en lille pige, der skal holdes om og vugges - i hvert fald lige nu:o)

Rigtig meget held og lykke, håber mine tanker hjælper dig videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---