Annonce

Annonce

Svar: Sover fint ved dagplejemor men ikke hjemme


2. juni 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Thea mor

Det sker meget ofte at dagplejer eller vuggestuepersonale fortæller hvor fint barnet lægger sig til at sove. De putter, barnet ligger og kigger og falder i søvn i løbet af få minutter - Men hjemme ..... det er slet ikke sådan. Og hvad er det så der gør forskellen? Jeg tror der er mange ting der spiller ind.

I forhold til jeres situation, så tænker jeg at Thea lige nu har det rigtig svært med at være adskilt fra mor. Hun accepterer det, når en anden tager over (dagplejer eller far), men når du er der, så kommer det frem, hvor meget hun egentlig savner dig og har behov for dig i øjeblikket. Især når hun skal sove og give slip.

Hun er begyndt at gå, verden åbner sig for hende, rent fysisk bevæger hun sig væk fra dig. Samtidig er hun begyndt i dagpleje og skal forholde sig til at være væk fra dig i løbet af dagen. Hun skal rent mentalt forholde sig til at I er adskilt. Der er altså både en fysisk og en mental forholden sig til at være væk fra mor.

For at kunne adskille sig skal man også være tæt knyttet og derfor vil børn i disse perioder være meget tryghedssøgende og kræve rigtig meget fysisk kontakt. Jeg plejer at sige at du skal se det som et udtryk for at hendes tryghedsdepot skal fyldes op. Hun skal tankes op med mor-kontakt i så stor en mængde at hun, når I ikke er sammen kan tære på dette depot. Derfor har hun brug ...


Annonce

... for at du lige nu giver hende så meget nærhed som muligt og derfor protesterer hun så voldsomt, når du forsøger at putte hende - både om dagen og om aftenen.

Hun er stadig så lille at hun ikke forstår at du er der, når hun ikke kan se sig. Hun forstår stadig ikke at du er i rummet ved siden af, eller om du er på arbejde eller hvad du er - for hende er du bare væk og hun føler sig forladt. Det kan være en rigtig god idé at lege gemmeleg med hende om dagen, så hun lærer at man godt kan være der, selvom man ikke kan ses.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg kan godt ud af dit brev se at du selv fornemmer, at din datter har brug for din nærhed og kontakt og at du forsøger at give hende det alt hvad du har lært. Min tanke er dog at du skal forsøge allerede inden du putter hende i seng, måske skal du starte med at lægge dig med hende, på jeres seng eller hvis hun protesterer mod at blive puttet, så tage hende helt ud af situationen - tag hende helt væk, gå ned i køkkenet eller tilbage i stuen. Vente på at hun atter viser træthedstegn og så forsøge igen. Massere hende lidt, kærtegne hende, sidde med hende på skødet, vugge hende, synge lidt for hende - ae, ae, nusse, nusse - selvom hun nu er en stor pige på et år, så er hun jo stadig en lille pige, der skal holdes om og vugges - i hvert fald lige nu:o)

Rigtig meget held og lykke, håber mine tanker hjælper dig videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce