Brev:
Hjælp til stabil renlighed

Kære Helen
Jeg skriver til dig da vi mangler et par gode råd til hvad vi stiller op med vores dejlige dreng der fylder 5 år i næste måned.
Han blev renlig da han var 3 år og et par måneder. Og det var både om dagen og om natten han nu var uden ble. Dog skal det siges at han i løbet af dagen kan have en del små uheld. Det er primært i børnehaven han har dem. Pædagogerne ser ikke det som noget problem, han er bare ”ham der tit kommer til at tisse”.
Det virker til at hans uheld sker fordi han ikke når ind på toilettet i tide. De oplever at han holder sig til max (fx pga. leg) og når så han skal på toilettet går det galt når han skal have bukserne spændt op. På uheldige dage kan han have op til 3 uheld på en børnehave dag der varer fra 9 til 15. Andre dage er der ingen uheld og der kan ind i mellem gå op til en uge uden uheld.
De voksne i børnehaven prøver at være opmærksom på at sende ham på toilettet efter frokost og være sikker på at han tisser men har ofte på fornemmelsen at de måske glemmer det fordi de står med så mange børn der skal have hjælp. Jeg tror ikke min søn bare tisser af sig selv hvis ikke han kan mærke han vitterligt skal eller bliver mindet om at gå på wc.
Herhjemme oplever vi ikke så mange uheld i dag timerne. Vi sørger for at minde ham om at gå på toilettet inden vi skal noget og vi kan nemt tage på udflugter og lign. uden der sker uheld. Dog har han selvfølgelig også små uheld hvor han holder sig for længe og det går galt men det er jo hvad der kan ske.
”Problemet” herhjemme er om natten. Her har vores søn svært ved at holde sig tør. Det vil sige i perioder er der ingen uheld og der kan gå uger uden uheld og uger hvor der kun er et enkelt uheld. Andre perioder tisser han hver nat og ind i ...
... mellem kan det være 2 gange på en nat. Vi løfter ham ud at tisse inden vi går i seng men alligevel tisser han senere på natten/ tidlig morgen. Det er primært mig der stå op og hjælper ham og jeg prøver på at være sød og forstående og bare skifte ham og putte ham igen. Men jeg indrømmer da at jeg nok ind i mellem har været en lille smugle vrissen og søvnig når jeg har skullet op og stå med alt det våde tis tøj midt om natten.
Det der undre os er at han i perioder nemt kan holde sig tør og at han ind i mellem har nætter hvor han vågner og kalder at han skal op og tisse. Hos hans bedsteforældre har han også meget sjældent uheld når han sover der. Han sover enten igennem eller vågner og siger han skal tisse. Jeg har talt med både børnehaven og vores egen gamle sundhedsplejerske om problemet og har fået meldingen at det vil være et knæk for ham at skulle til at ha ble på igen om natten og at han jo ikke er så gammel endnu.
Vi ønsker selvfølgelig ikke at han skal opleve det som et knæk, og jeg har et par gang nævnt overfor ham at man kan få nat bleer til store seje drenge men han er overhovedet ikke med på ideen og virker som om han så tror han igen skal til at være en lille baby og ikke en stor sej dreng på næsten 5 år.
Vi skal på ferie til Italien i juli mdr. hvor vi skal bo på en campingplads. Jeg tænker det ikke lige er så let at stå med tis sengetøj osv. efter hver eneste nat og vi har i den forbindelse tænkt på om vi kunne give ham en nat ble på dernede…. Og for den skyld måske også herhjemme i de perioder det er værst. Vi ønsker bare ikke at han skal blive ked af det og vi mangler hjælp til den rette argumentation for bleer om natten og til at vide hvad der er mest hensigtsmæssigt for os at gøre.
Med venlig hilsen
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




