Svar: Amning, afføring, bad, tøj, søvn
Kære Ida
Tillykke med den lille dreng:o)
Med hensyn til at bøvse, så er det sådan at nogle børn er rigtigt gode bøvsere og bøvser hurtigt og godt lige efter amning. Andre børn skal have længere tid til det og meget af luften passerer måske i gennem systemet som prutter i stedet for.
Det vil være fint at du efter amning sidder med Sylvester i få minutter - op til 5 minutter, for at se om der så kommer en bøvs. Hvis han efter amning bare hænger fuldstændig afslappet og ikke viser tegn til at kunne bøvse, så er der ingen idé i at sidde med ham og vente på det, så kan du lægge ham i liften og lade ham sove. Han vil så sandsynligvis efter ca 40 minutter begynde at virrer lidt med hovedet, småklynge, virke søgende, sutte osv. og her er det sandsynligvis en bøvs der er på vej. Nogle gange vil han kunne komme af med bøvsen selv og du kan se at der løber lidt gylp ud af munden og han sover fint videre, andre gange må du tage ham op og lade ham komme af med bøvsen og så hjælpe ham til ro igen evt. med en sut.
Det hjælper nogle gange at amme i tvillingestilling, hvor han ved brystet ligger lidt højere med hovedet. Men ellers gælder det generelt at det er en god idé at skifte ammestilling, så du veksler mellem den traditionelle stilling og tvillingestillingen i løbet af dagen og så bruger den liggende stilling om natten.
Når børn skal bøvse så er det vigtigt at holde ryggen lige. Det vil være lettere for barnet at komme af med luften, hvis kroppen er strakt ud og barnet ikke ligger bukket sammen på mors brystkasse. Derfor anbefaler man ofte stillingen hvor barnet ligger hen over skulderen. Det vil sige at barnet skal ligge så højt at barnets armen bliver løftet op over mors skulder. Samtidig kan man så klappe små lette klap på barnets ryg, så luften hjælpes op og ud.
Man kan også sidde med barnet foran sig og have øjenkontakt. Hold her Sylvester med begge dine hænder rundt om brystkassen, så han 'hænger' i dine arme - han må ikke sidde selv endnu. Og støt med dine fingre bag ved hans nakke. Ryggen holdes igen lige og dine hænder løfter hans arme og skulderblade lidt op, hvorved luften bedre finder vej ud.
Nogle kvinder oplever at visse fødevarer kan påvirke barnet men som udgangspunkt kan du spise alt med måde. De ting som naturligt kan give dig luft i maven skal du dog være lidt forsigtig med - det kan være meget stærk og krydret med, det kan være forskellige typer af kål og nogle oplever også at have problemer hvis de spiser meget chokolade eller mange jordbær eller f.eks. spinat. Du må forsøge dig lidt frem og se om han virker til at reagere på noget bestemt.
Lidt mave massage er en fin ide, du kan også cykle med han ben, bukke og strække ...
... dem. Motion og bevægelse er generelt godt til at holde maven igang.
Med hensyn til afføringen så lyder den helt normal og det er også helt normalt at den kan se lidt skummende ud. Børn kan i Sylvesters alder have afføring flere gange om dagen eller bare en enkelt gang, hvor der kommer rigtig meget. Præcis som du beskriver. De fleste børn vil omkring 2 måneders alderen begynde at ændre afføringsmønster, så det ikke kommer helt så hyppigt som hidtil.
Sylvester må gerne komme i bad dagligt, hvis I fornemmer at han er glad for dette og det hjælper på hans mave. I kan fint bruge lidt badeolie i vandet og derudover vil det være godt at vaske hans ansigt og vaske i alle hudfolder med en vaskeklud. Jeg synes ikke I skal dyppe ham ned under vandet med hovedet.
Når man går til babysvømning, så kan man lære barnet "dykketeknik", hvor barnet lærer at lukke af og ikke trækker vand ind - jeg synes ikke det er noget I skal forsøge med i badekaret, han vil ganske givet ikke bryde sig særlig meget om det og vil blive forskrækket, hvis han pludselig er helt under vand.
Med hensyn til tøj, så er det generelt en god idé at give ham tyndt bomuldstøj på og gerne med lange ærmer og ben, som skærmer ekstra for solen. Barnevognen bør stå i skyggen - vær opmærksom på at vognen indvendig ofte er meget varm og dårligt ventileret, der for skal den stå køligt, under et træ eller lignende sted hvor der er skygge og samtidig lidt luft.
Det vil ofte være fint med et lille bomuldstæppe, et tyndt vattæppe eller bare et dynebetræk over sig. Det er således vigtigere at han har lidt tøj på og så lidt lettere omkring sig end at klæde ham helt af og lægge ham under dynen.
Med hensyn til vågenhed og søvn så synes jeg ikke at Sylvester skal være vågen i mere end 2 timer af gangen. Det er her vigtigt at I giver ham mad igen, svøber ham og putter ham evt. ved at trille ham en tur, så han hjælpes til at lukke verden ude og sove igen. Det betyder ikke så meget hvor længe hans lure om dagen er, det vigtigste er at han ikke er vågen i mange timer af gangen.
Når børn er meget vågne skal man altid overveje om de kan være sultne og det er derfor meget vigtigt at I sikrer jeg at han spiser nok ved brystet. Det vil være en rigtig god idé at amme ham fra et bryst, lade ham spise godt og effektivt der, hvor han holdes igang osv. Derefter skifte ham, så han atter vågner op til dåd og så tilbyde ham modsatte bryst. Herefter kan han så puttes og sove. Når han efterfølgende vågner og skal have mad igen, så starter du der hvor han stoppede sidst, ammer ham fra den side skifter ham og tilbyder toppen fra modsatte side.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







