Svar: Hvordan ændrer vi hans rytme og stærk vilje
Kære Sebastians mor
Jeg er helt enig med dig i at Sebastians indre ur kører med et behov for 13 timers søvn og hvis han sover mange timer i løbet af dagen, så vil det naturligt æde af nattesøvnen. Det samme, hvis han powernapper sidst på eftermiddagen - det kan få stor indflydelse på nattesøvnens længde.
Derudover tænker jeg også at Sebastian naturligt vil være mere træt af alle de indtryk han nu får i løbet af dagen, nye rutiner, vuggestue og så hele den udvikling han går igennem - det giver alt sammen naturligt lidt urolig og ødelagt søvn og søvnrytme ...
Så vidt jeg forstår den plan du har sendt, så sover Sebastian hjemme to lure dagligt og i vuggestuen kun en middagslur. Når han kun får en middagslur, så har han behov for at powernappe sidst på dagen (hvilket påvirker nattesøvnen). Derfor tænker jeg om han kun kan sove en lur i vuggestuen - er det sådan reglerne er? Eller kunne man evt. lave en aftale med dem om at han fik lov til at sove 45 minutter om formiddagen og så fik en middagslur også på måske 1½-2 timer?
Hvis det kunne lade sig gøre, så ville en plan for dagen se således ud:
Morgen 6.30-7: Morgengrød, vand eller sødmælk af kop
Afleveres i vuggestue 7.45
Formiddag 9: ½ bolle, lidt frisk frugt, hvad de nu plejer at få
Formiddagslur kl. 9.30
Frokost 11-11.30: Rugbrød, grøntsagsmos og grøntsager i stykker, vand af kop
Puttes til middagslur kl. 12
Eftermiddag 14: Frugt i vuggestuen, evt. lidt tykmælk eller lignende, hentes
Forsøge om powernappen sen eftermiddag kan undværes, sover han så max 30 minutter ellers må du forsøge at vække ham ... I stedet tilbyde ham ½ bolle med smør, lidt kogte ærter, majs, gulerod, friske bær - jordbær, hindbær osv.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slagt. Evt. slutte af med lidt frugtgrød med mælk eller en godnatgrød ...
... som nu. Vand eller sødmælk af kop.
Puttes til natten mellem 19-20.
Du skal være opmærksom på at han indtil 12 måneders alderen fortsat vil have godt af at få enten modermælk eller mme. Jeg kan ikke se dette fremgå af din plan og er derfor i tvivl om hvorvidt du fortsat giver dette ....
Hvis planen er at han skal sove en lang lur i løbet af dagen, så er jeg helt enig i at det vil være fornuftigt at begrænse længen af søvnen til max 3 timer for at han også kan sove om natten.
Med hensyn til egen vilje, så hører dette alderen til og det at protestere mod bleskift og mod at blive madet er jo de eneste ting, hvor jeres dreng virkelig kan vise at han selv vil bestemme. Bleen kan I tvinge ham til at få på, men mad kan I ikke få ham til at spise - hvis han lukker munden, så er der ikke noget at gøre og de fleste børn vil i Sebastians alder være meget bevidste om hvordan de ved at lukke munden sammen får en reaktion fra deres forældre.
På puslebordet kan det være en god idé at skifte til buksebleer i en periode, på den måde kan I skifte ham på gulvet en gang imellem og det er kun, når han har afføring og skal vaskes grundigt for neden at han behøver ligge på puslebordet.
Ved bordet må I forsøge at give ham mad i stykker, som han selv kan spise. Ikke for meget af gangen fordi det virker uoverskueligt, men giv ham enkelte dele og lidt forskelligt, som appellerer i farverne. Lidt grå leverpostejsmad sammen med lidt kogte ærter, majs og gulerod f.eks.
Derudover er det vigtigt at tilbyde små hyppige måltider så I er sikre på at han fortsat får lidt og tit og energibehovet bliver dækket selvom han spiser meget lidt af gangen nogle gange. Det er derudover fint at I giver ham en ske, en gaffel eller noget mad i hånden, når han skal spise.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








