Svar: Hvad er det lige han må spise nu?
Hej Tine
Det lyder som om at Anton er rigtig godt igang med familiemaden, hvor er det dejligt og hvor er det flot at han allerede kan tygge sig igennem ½ stykke bondebrød - mange børn mestrer faktisk første dette i 8 måneders alderen:o)
Du må give ham næsten alt mad og meget gerne udgangspunkt i den mad I andre spiser. Det er stadig vigtigt at han får både grød og mos, men ved siden af dette meget gerne mad i små og store stykker, mad han kan sidde med i hånden. De fleste børn vil helt op i 8 måneders alderen have behov for lidt grøntsagsmos ved siden af deres bondebrød, for at blive mætte nok.
Mælken er fortsat vigtig og så længe han er under 9 måneder gammel skal han så vidt muligt have modermælk eller modermælkserstatning. Han skal altså indtage mere mme end komælk o og efter 9 måneders alderen skal han fortsat have modermælk eller mme - 400ml er nok til at dække hans jernbehov. Hvis han ikke får dette skal han tilbydes jerntilskud her fra 6 måneder.
Du må således gerne give ham lidt sovs og lignende af jeres mad, så han af den vej får lidt komælk, men det er altså små mængder. Husk hele tiden på at indtaget af modermælk eller modermælkserstatning skal være højere end indtaget af komælk.
De fleste børn i 6 måneders alderen vil også fortsat have behov for 5-6 amninger/flasker i løbet af dagen for at få mælkebehovet dækket og derfor lyder det helt relevant med en flaske inden middagslur, når han starter i dagpleje.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen: Flaske eller amning
Morgen: Grød, havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, vand af kop
Formiddag: Frisk frugt i hånden eller lidt frugtmos, vand af kop
Evt. flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes lidt brødhapsere med forskelligt pålæg ved siden af, agurkestænger og lignende i hånden.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: En lille portion grød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop
Powernap springes over
Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere familiemad, ris, sovs, kød, fisk, grøntsager - både mos og mad i stykker. Vand af kop.
Puttes til natten med flaske eller amning
Sen aften: Flaske eller amning
Nat: Sover uden at få mælk
Du skal altså holde lidt igen med komælk og komælksprodukter, men kan fint lade det indgå i ...
... madlavningen så I alle spiser det samme. Du må give ham mos af alle grøntsager og frugt, du må give ham grød af alle typer, ligesom du også må give ham brød - det du skal være opmærksom på er hans intag af gluten. Det er meget vigtigt at dette indtag stiger gradvist i takt med at han bliver ældre. At give ham både flerkornsgrød, brød og hvedepasta er således nok for meget i forhold til hans alder nu men lidt af det hele en gang imellem må han gerne få.
Han må meget gerne få kød og fisk. Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan også give ham indmaden af en stegt frikadelle (kød eller fiskedelle) og generelt er det en god idé at lade ham få mad, som tager udgangspunkt i den mad I voksne spiser. Det er således rigtig fint at du har givet ham lidt "boller i karry", ligesom du også kan give ham millionbøf eller bolognese, hvor kødet har stået og småsimret i sovs, det må han gerne få lidt af på sin grøntsagsmos.
Fisk er især laks, sild, makrel, rødspætte, torsk. Det kan på samme måde laves i ovn eller koges - du kan også bruge tun fra dåse eller iblande lidt sildepostej i grøntsagsmosen, hvis det en dag skal være lidt lettere og mere praktisk.
Med hensyn til hans slimdannelse og rallen - hvilket han jo har haft mere eller mindre altid og det samme med han cyanotiske læber, så synes jeg du skal få en snak med lægen om hvorvidt der her kan være tale om astmatisk bronkitis. Det at lægen tidligere har ordineret salbuvent, kunne jo godt lyde som om at lægen selv har haft en mistanke her og jeg synes det er relevant at din dreng bliver undersøgt grundigt.
Man kan sagtens forestille sig at det er ekstra anstrengende at ligge på maven, hvis man er generet af slim i luftvejene. Vi trækker alle bedst vejret i oprejst stilling og med armene lidt løftet.
Med hensyn til babygyngen så lyder det jo som om at jeres dreng er stærk i kroppen og virker til at klare dette meget godt. Det er svært at sætte tid på, men mere end 20 minutter af gangen synes jeg umiddelbart ikke han skal sidde i den - han er jo endnu ikke så gammel ... :o) Han sidder jo også i høj stol, på gulvet, i autostol, i barnevogn og andre steder og det er stadig vigtigt at han ligger mere på gulvet end han sidder i løbet af dagen.
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber du hermed er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











