Svar: Høje skrig, udvikling, rytme mv.
Kære Mor
At din datter skriger højt er helt normalt for hendes udvikling. Hun øver sin stemme og lige nu er hun igang med at øve stemmens styrke og højde. Hun kan skrige meget højt og faktisk så højt, at hun nogle gange bliver forskrækket over sig selv.
Hun vil sandsynligvis også begynde at brumme mere og bruge sine svælglyde, det hører også med og det kommer i takt med at hun bliver ældre. Derudover vil hun også begynde at bruge sine læber til at lave lyd med "prrr" og "brrr" f.ek. Der sker rigtig meget lydmæssigt de næste par måneder frem.
Det er helt normalt at din datter endnu ikke triller, men du må naturligvis gerne hjælpe hende med det og forsøge at motivere hende til det. Det er godt at hun ligger meget på maven og det vil ofte være sådan at barnet starter med at trille fra mave til ryg. Omkring 6 måneders alderen begynder de fleste børn at få fat i deres tæer når de ligger på ryggen, trækker dem op til munden og vil så her trille om på siden og videre om på maven. Din datter har altså tid nok endnu.
Det er rigtig godt at tumle med hende, trille hende, give hende svingture, danse med hende, lægge hende på en stor gymnastikbold eller lignende og trille hende frem og tilbage over den. Det at blive vugget, gynget og trillet med stimulerer balancecenteret i øret og fremmer hendes motorik.
Med hensyn til ...
... rytme, så tænker jeg at det nok skal komme stille og roligt i takt med at hun bliver ældre. Det er fint at du forsøger at bibeholde skemaden til nogenlunde fast tid 2 gange dagligt og så må du forsøge at være lidt fleksibel omkring hvor længe hun sover. Du skal forsøge at arbejde på en rytme, hvor hun sover formiddagslur og middagslur og derudover må du så vurdere om hun har brug for en powernap om morgenen eller sidst på eftermiddagen. Omkring 6 måneders alderen forsvinder behovet for powernap ofte og hun vil her kunne få 3 måltider skemad og sove 2 gange dagligt. Der er således lys forude.
En plan kunne se nogenlunde således ud:
Tidlig morgen: Amning
Morgen: Tager en morgen powernap
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost: Grød med frugtmos, vand af kop
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes
Powernapper evt. igen, det afhænger af om hun har powernappet om morgenen og hvor sent hun er stået op af sin middagslur
Aften: Grød og begynde med lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Ammes inden du selv går i seng. Det kan nogle gange forhindre at hun vågner kl 02 således at hun i stedet for at tage sit lange søvnstræk mellem 19.30 og 02 i stedet sover fra 23.30 til 06.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre



