Svar: Hvilket mærke mme?
Kære Camilla
Vi har især 3 store producenter af modermælkserstatning i Danmark. Det er Hipp som laver produkterne af samme navn, det er Beauvais, som laver produkterne Allomin og det er Nestlé der laver produkterne Nan.
Alle produkter er lige gode, de opfylder alle de kvalitetskrav der her i landet stilles til modermælkserstatning og man kan roligt give sit barn et hvilket som helst af disse.
Producenterne sælger dog deres produkter under nogle forskellige ting.
Hipp, er især kendt for det økologiske. De laver Hipp modermælkserstatning der kan gives fra fødslen og Hipp tilskudsblanding, der kan give fra barnet er 6 måneder (dette fordi amning anbefales til 6 måneder).
Beauvais har lavet en serie. Der er den blå allomin, den gule allomin og den grønne allomin. Den blå er en almindelig modermælkserstatning som kan gives fra fødslen. Den gule kan gives til de meget sultne børn fra 2 måneder og den grønne ...
... anbefales til børn med problemer med forstoppelse. Man kan godt blande disse produkter, således at nogle børn får blå allomin men så får de så f.eks. 2 flasker grøn allomin dagligt fordi det hjælper til at maven holder sig igang.
Nestlé har i forhold til sunde og raske børn produkterne Nan og Nan H.A. Nestlé har for at få sammensætningen af mme til at ligne brystmælk mest muligt nu tilsat flerumættede langkædede fedtsyrer i deres mme. Nan kan gives til alle børn og Nan H.A. anbefales til børn med allergi og børn med tendens til forstoppelse.
Alle modermælkserstatninger smager forskelligt og nogle børn kan bedre lide det ene end det andet. Man er derfor et eller andet sted nødt til at give barnet, det som barnet helst vil have ... men ellers er det et spørgsmål om at du køber det du mener dækker jeres ønsker og behov bedst.
Jeg håber ovenstående er nok viden til at gøre et valg ... Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








