Svar: Vil ikke rigtig spise - 8 mdr.
Kære Pernille
Det du fortæller lyder fint og fuldstændig alderssvarende. For det første er din dreng ved at få tænder, for det andet har han en alder, hvor han naturligt begynder at lukke munden lidt mere. Det er ofte et udtryk for at han gere vil være mere selvhjulpen - prøv derfor at give man mere mad i hånden og måske forsøge med en gaffel ...
Derudover så kravler han, begynder at hive sig op ved tingene, øver sig i at komme fra liggende til siddende stilling og omvendt og han bruger sig motorisk rigtig meget. Det kræver naturligvis lidt ekstra energiberiget mad, men samtidig gør det ofte også at barnet enten ikke har tid til eller ikke kan koncentrere sig nok om at spise og at barnet bliver for træt. Derfor er det i denne alder rigtig vigtigt ikke kun at tilbyde mad i stykker, men at supplere med lidt let og lækkert, så der fyldes lidt ekstra på.
Det betyder at det således vil være rigtig godt at du ved siden af rugbrødshapserne til frokost fortsat tilbyder lidt grøntsagsmos, yoghurt eller lignende ved siden af ligesom nu og man forældre indfører også en frugtgrød eller en almindelig grød som dessert eller natmad om aftenen. Simpelthen fordi barnet ikke spise nok mad til aftensmad. Barnet vil gerne have det, smager, tygger, øver sig, tager del i familiens mad, men nyder bagefter stadig at få lidt 'sød' grød som bare spises let med en ske givet af mor eller far...
I skal fokusere på at hyppige måltider er vigtigt og så betyder det ikke så meget hvor store mængder der reelt glider ned. I må tro på at hvis han spiser meget lidt til det ene måltid, så er det okay, fordi han jo så med sine mellemmåltider alligevel vil få lidt ekstra.
Derudover skal I medtænke hans indtag af mælk. Han er ved at være 9 måneder nu og det betyder at mælkeindtaget stille og roligt skal sættes ned. Det vil derfor være rigtig fint, hvis I kunne ...
... komme ned på 500ml mme dagligt.
Jeg kan se at han om aftenen drikker meget store mængder vælling og jeg tænker at en godnat grød om aftenen efter aftensmaden kunne være en god idé, så vællingen og indtaget af vælling nedsættes lidt. Derudover er det fint at morgen og eftermiddagsindtaget af sig selv er faldet. Det er helt fint, hvis han som sagt samlet får ca 500ml mme/vælling dagligt. Vælling tæller med i mælkebehovet.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen: Evt. flaske med mme
Morgen: Havregrød, øllebrød, flerkornsgrød eller lignende, Vand af kop
Formiddag: ½ havregrynsbolle med smør, ost i stænger, lidt frisk frugt i hånden eller frugtmos, vand af kop
Sover formiddagslur
Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, grøntsagsmos og rester fra aftensmaden - det kan være lidt godt kogte pastaskruer eller små stykker frikadelle. Vand af kop
Sover middagslur evt. med flaske inden - det afhænger af det samlede mælkeindtag (mme/vælling) i løbet af dagen.
Eftermiddag: En lille portion tykmælk eller lignende med lidt frugtmos, ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden, vand af kop
Aften: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der skal være mad i stykker og mad der er moset. Vand af kop.
Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert eller indføre en godnatgrød.
Puttes til natten med en flaske vælling
Han er pylret og kontaktsøgende i kraft af sin alder, og det er vigtigt at I bare servere lidt mad af gangen. Lidt af det hele og ikke for meget af gange. Er der for meget på tallerkenen virker det helt uoverskueligt for ham. Hold derfor fokus på at lidt og hyppigt er bedre end ingenting og bestemt også bedre end få og store portioner - netop fordi de små hyppige måltider er med til at dække det store energibehov han lægger for dagen:o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S











