Svar: Mad og amning
Kære Susanne
Nu hvor Nikolai er blevet 6 måneder, så vil det være rigtig godt, at du begynder at tilbyde ham mere mad. Det vil sige større variation, mere og mere udgangspunkt i det du selv spiser, kød, fisk osv. skal han nu introduceres til.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan give ham skemad 3 gange dagligt og for fortsat at sikre ham hans mælkebehov, så vil det være fint at du tilbyder ham brystet efter skemad om dagen - afviser han så, så må det være sådan. Men netop det fortsat at tilbyde brystet om dagen er vigtigt i forhold til at du kan sige at han om natten ikke længere har behov.
Han må gerne spise mellem 1-2 dl grød eller mos i løbet af dagen og som sagt 3 gange dagligt. Derudover vil han forsat have behov for 5-6 amninger - og du må stole på at tilbyder du, så kan han selv regulere sit mælkebehov ind.
I princippet må du gerne lave maden på sødmælk nu hvor han er 6 måneder, men hvis du bruger modermælkserstatning vil du sikre ham lidt mere energi og det er meget vigtigt at han stadig ikke tilbydes store mængder komælk. Anbefalingerne om at bruge sødmælk fra 6 måneder handler i princippet ikke om at han nu skal have dette, men om at han kan begynde at få lidt mere af din mad. Det vil sige at hvis du laver kartoffelmos, sovs eller lignende med sødmælk, så kan I spise det samme og netop lidt sovs på grøntsagsmosen, kan mange børn godt lide.
Kogt frugtmos kan holde sig i køleskabet et par dage ellers kan du fryse det og tage det op når det skal bruges. På den måde bevarer du vitaminerne bedst. Du bør her optø det direkte i gryden, når det skal bruges, så frys ned i små portioner.
Du kan også lave frisk frugtmos til ham med den alder han har nu. Det vil sige at du f.eks. kan mose en moden pære - skrælle frugtkødet med en gaffel eller f.eks. mose lidt banan eller lidt forskellige bær og bruge det med det samme.
Det er en god idé at bibeholde en ting dagligt, som han kender, så han ikke 3 gange dagligt skal forholde sig til nye smagsvarianter. Det vil sige at du kan holde dig til samme slags grød om formiddagen i den periode, hvor du forsøger med forskellig mos og så kan du bibeholde grøntsagsmosen de dage, hvor du forsøger med nye grødtyper. Det er dog fint og også vigtigt at du tilbyder variation nu og virkelig udnytter hans lyst til at smage og putte i munden:o)
Nogle børns mave reagerer meget på lidt mere krydret mad, familiemad osv. andre børn stortrives med det, så du må se hvordan det går. De ting, som du ved kan give dig selv lidt luft i maven skal du naturligvis introducere lidt stille og roligt. Det vil sige forskellige kåltyper, ...
... jordbær, løg, krydderier osv.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning og sover lidt videre
Morgen/formiddag 9-9.30: Havregrød med frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, hjemmelavet mos eller mos fra glas. Vand af kop. Tilbyd også brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden.
Puttes til middagslur og tilbydes igen brystet inden
Eftermiddag 16: Ammes
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere jeres mad, evt. lidt frugtmos til dessert og vand af kop.
Tilbydes også her lidt brødskorper, agurkestænger og lignende at gnaske lidt i.
Puttes til natten med amning eller flaske mellem 19-20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og så vidt muligt ikke amning i dette tidrum.
Jeg fornemmer på dit brev, at du synes det er rart med flasken om aftenen, måske fordi far også kan tage over og du kan naturligvis overveje om det skal være aften, sen aften eller begge dele. Det er sådan at både mme og vælling kan mætte lidt mere end modermælk og derfor oplever mange at kunne få lidt mere sammenhængende nattesøvn, hvis de tilbyder barnet en flaske eller to om aftenen. Barnet må gerne få 100-200ml af gangen og kan således drikke, hvad det har behov for.
Hvis du allerede har mme i huset og bruger det i madlavningen så kan du forsøge med sådan en flaske og se om det vil gøre en forskel. Gør det er det fint, gør det ikke, så kan du forsøge med vælling ...
Amning eller flaske sen aften kan gives imens han sover og han kan spise mere eller mindre i søvne. Hvis og når han vågner op om natten, så kan det nogle gange være en idé at lade far tage over, da han ikke forbindes med amning og har du tilbudt som ovenstående plan viser, så kan du med god samvittighed sige at det ikke er mælk, han har behov for. I stedet kan han få en tår vand og blive kærtegnet og beroliget lidt.
Hvis han er nødt til at få brystet for at finde roen, så gør det kortvarigt, læg ham til, men forsøg så at trække brystet ud af munden, vug ham lidt osv. i stedet, så han ikke får lov til at fylde sig med mælk natten igennem. Hvis du ligger ned og ammer, så kan du vugge ham lidt, give ham en hånd at holde i, sige lidt stille "syy" eller "såå" imens du fjerner brystet. Altså stille og roligt få sat nogle andre beroligende ting i stedet for brystet, ting som du kan føre over til at give ro fremover - også selvom han ligger i egen seng og har brug for hjælp til at komme videre i søvnen.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre









