Svar: Forventning til sammenhængende nattesøvn og flytning
Kære Malene
Der sker nogle gange det at børn i din drengs alder, begynder at blive så opmærksomme på verden omkring sig, at de om dagen ikke helt spiser det de har behov for. De er simpelthen så interesserede i hvad der foregår, pludrer, smiler, oplever rummet de er i på en anden måde, begynder så småt at skelne imellem, hvorvidt de er ude eller hjemme osv. og det betyder at de har lidt svært ved at koncentrere sig helt omkring brystet.
Derfor vil de naturligt søge brystet ekstra hyppigt om natten. Det er for det første med til at øge mælkemængden og holde produktionen i gang, men det er også nødvendigt, hvis de ikke har indtaget helt nok i dagtimerne.
Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at lægge hyppigere til i løbet af dagen eller forsøge at amme fra begge brystet - som du sandsynligvis gjorde i starten. Altså amme fra det ene bryst, skifte ham og tilbyde toppen fra modsatte side. Hvis du i en periode kan komme ind i en sådan rytme, så skulle du meget gerne fornemme at han begynder atter at kunne sove et lidt længere stræk om aftenen/natten.
Du skal være opmærksom på at din dreng også kan have en periode, hvor han søger brystet meget om aftenen og det er vigtigt at du her lægger ham til, så meget han viser behov. Om aftenen er vandindholdet i din mælk meget lavt og det betyder at han ikke får så store mængder af gangen men derimod med fed og koncentreret mælk. Ved at amme ham meget hyppigt, så bliver han fyldt op med den lidt federe mælk og opnår derfor en større mæthed til natten - hvor han så meget gerne må sove 4 timer ...
... - det kunne være dejligt for jer begge!
At sove igennem betyder at barnet sover mellem 5-7 timer i træk og det vil sige at man ammer sen aften kl. 23-24 og herefter sover barnet så til næste morgen tidlig 05-06. De fleste børn vil efter 6 måneders alderen ikke længere have behov for mælk midt om natten, - måske vågner de stadig fordi de har behov for tryghed, hjælp til at skifte stilling eller andet, men her kan far jo også træde til ...:o)
Med hensyn til flytning, så er det, netop i kraft af din drengs alder rigtig vigtigt at I forsøger at putte ham steder han kender. Det er en rigtig god idé at bruge barnevognen til ham i løbet af dagen og så kan han blive puttet i rejseseng om aftenen/natten. En gang imellem kan han naturligvis også sove i rejsesenge om dagen, hvis det er sådan det kommer til at fungere bedst, men de to ting og veksle imellem det, synes jeg lyder fint.
Ellers er det vigtigste for ham at han har jer, er i jeres favn og får lov til at møde verden derfra. Vær meget opmærksom på hvordan han reagerer når I er ude, hvis andre holder ham osv. Han suger alle indtryk til sig og nogle gange bliver det simpelthen for meget, han kan meget let blive overstimuleret. Reaktionen kommer ikke altid imens det sker, men først når man kommer hjem og roen skal falde over en - så bliver han ked af det og grædende ...
Så det er helt okay at flytte (naturligvis er det det!) men det er en god idé at skærme ham lidt og holde øje med, hvordan han reagere. Lad ham møde verden fra jeres trygge og kendte favn:o)
Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S








