Svar: Vil hellere lege end sove
Kære Theas mor
Det er rigtig vigtigt at du skelner imellem, hvad Thea fortæller dig når du putter hende og lige nu lyder det som om at hun oplever at I skal lege, pjatte og underholde. Derfor er det helt rigtigt at du går og så må hun tumle omkring, lege med sin bamse osv. indtil hun finder ud af at hun skal sove.
Bliver hun ked af det og viser tegn på utryghed, så skal du naturligvis ikke gå fra hende, så er det godt at være der, holde hende i hånden osv. men hvis hun søger underholdning, så er du nødt til at gå.
Du kan så her komme tilbage med små intervaller 3-5 minutter, fortælle hende at hun skal lægge sig ned, at hun skal sove nu osv. Det kan være en fordel, hvis du holder dig i nærheden, evt. stryger tøj eller lignende, så hun kan se dig og du kan tale til hende, - der er nemlig noget vigtigt i at hun selv begynder at lægge sig ned og dermed forstå at det er det, du vil have hende til modsat du hele tiden lægger hende og hun rejser sig - så bliver det jo en leg i sig selv:o)
Derfor er det godt at være i nærheden og så bruge sproget: "Læg dig ned Thea, mor er lige her, du skal sove nu" og på den måde få hende til at forstå hvad du vil have hende til.
Derudover skal du naturligvis overveje, hvad tid du putter hende. Et godt billede er søvntoget - man skal springe på toget, når det kommer ...
... forbi. Hvis man kommer for sent til toget, så kan man ikke falde i søvn og så kan man ligeså godt stå op og vente til næste tog kommer. Hvis man kommer for tidligt, så kan man heller ikke sove, så bliver man urolig og det kan være utroligt stressende at ligge i sin seng "skal sove, skal sove" - når man ikke kan - det kender du også fra dig selv. Derfor er det utroligt vigtigt at finde det rigtige tidspunkt, når du putter hende - det skal være der, hvor søvntoget kører forbi.
Du kan overveje om det er ved at være tiden at du ændrer på søvnen om dagen, måske er hun ved at være parat til kun at sove en lur dagligt i stedet for to ...
Med hensyn til tænder, så skal de børstes og du skal bruge tandpasta svarende til hendes lillefingernegl. Den mængde flour der er i tandpasta er ikke skadelig og du behøver ikke købe speciel børnetandpasta til hende, du kan i princippet bruge din egen.
Det er naturligvis en fordel at få børstet tænder efter hun har fået mælk og ikke før. Hvad risikoen for huller er ved jeg desværre ikke - det må du tale med tandlægen om. Der er dog en grund til at man anbefaler at børn stopper med flasken omkring 1 års alderen og det handler bla. om at de ikke skal ligge med mælkesukker omkring tænderne om natten ...
Håber du hermed er hjulpet lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S











