Svar: Gravid igen efter fjernelse af æggeleder?
Kære søde Helene
Et stort knus herfra og ja, det var rigtig godt at du blev kontrolscannet - hold da op!
Du skal give dig selv tid til at hele og finde kræfter igen. Jeg ved at I brændende ønsker jer et barn og jeg er sikker på at det nok skal komme - forhåbentlig kommer I ikke til at vente længe og jeg håber at lægen har sagt til jer, hvordan I skal forholde jer, hvor lang tid der skal gå osv.
Man kan godt blive gravid med kun en æggeleder og jeg tænker at du må se, hvornår du atter får menstruation og dermed ægløsning. Det er æggelederne der transporterer det løsnede æg fra æggestokken og ind til livmoderen og da det er i æggelederne at befrugtningen finder sted, er det således af afgørende betydning at din ene æggeleder fungerer. Det er derfor ...
... rigtig godt at lægerne har sagt at det gør den:o)
Din raske æggeleder og æggestok vil levere æg som før. Hos nogle kvinder er det sådan at æggestokkene levere æg skiftevis fra den ene og den anden side, hos andre er det måske 3-4 gange fra den ene side og en gang fra den anden. Det er derfor at lægen har sagt at der kan risikere at gå lidt længere tid denne gang - igen er det jo heller ikke sikkert, så er du bare forberedt på det.
Det er rigtig godt at du, som du skriver, naturligt vil blive fuldt tæt og undersøgt, scannet osv. når du atter bliver gravid. Det er trygt og rart for dig at vide.
Jeg krydser alt hvad krydses kan og håber på det bedste og at du snart kan skrive og fortælle mig at der atter er en positiv test. Knus og rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig






