Annonce

Annonce

Svar: Pottetræning, middagslure og det at skulle være storebror


20. maj 2008

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Rikke

Et stort tillykke med at du nu venter dig igen, hvor er det dejligt for jer og dejligt at det går så nemt. Jeg ved at det betød meget for dig at blive gravid hurtigt igen, så det er rigtig dejligt:o)

Med hensyn til middagslur udenfor så tænker jeg at Niklas måske kan sove i en klapvogn, det kunne måske være meget praktisk med en sådan alligevel, når nu den næste kommer. Samtidig tænker jeg dog også at de fleste børn vil vokse ud af barnevognen når de er omkring 2½, især med den fart Niklas har på og at det derfor vil være helt naturligt at han stopper med at sove ude stille og roligt i takt med at han bliver ældre og det bliver koldere i vejret ... Der går jo 9 måneder inden den lille ny kommer og det betyder at han har hele sommeren her i sin vogn og når den lille ny kommer til verdens, så er det et eller andet sted naturligt at hans vogn overgår til baby ...

I kan naturligvis godt købe en sovevogn, måske være heldige at finde eller få bygget en krybbe han kan ligge i og således forlænge hans sovetid udendørs.

Jeg tænker også at I har ret i at man skal passe på ikke at lave alt for mange nye rutiner og ændringer når den lille kommer - det er ændring nok i sig selv. Samtidig er der dog også noget naturligt i at visse ting bliver genbrugt og sådan er det jo nødt til at være når man får flere børn. Alt efter hvornår du har termin må I forsøge at finde ud af, hvad der passer bedst i forhold til lige netop barnevogn. Overgangen skal jo komme stille og roligt, være naturlig og ikke noget I skal gøre et stort nummer ud af eller give speciel opmærksomhed...

Med hensyn til pottetræning så er det sådan at renlighed er noget man fysiologisk modnes til. Det er faktisk meget komplekst og et samspil mellem både hormoner og impulser fra hjernen og ned til urinvejene. Man kan derfor ikke fremtvinge renlighed, hvis barnet fysiologisk ikke er parat - uanset om pædagogerne i børnehaven synes det er besværligt eller ej, det er jeg nødt til at sige ... :o)

Det er sådan at renlighed har forskellige faser. Et godt tegn til at man kan forsøge er hvis ...


Annonce

... barnet er i stand til at holde sig tør i mindst 3 timer, men han skal naturligvis også virke parat og vise interesse for at smide bleen.

I første omgang synes jeg ikke at man skal tage bleen af, men begynde at bruge 'ble-bukser' som kan trækkes op og ned som et par underbukser. Så i stedet for at skifte ble, så forsøger man at lave en aftale med barnet om at gå på toilettet inden man f.eks. kører ud at handle, inden man løber ud og leger osv.

Ofte vil barnet komme og meddele at det har lavet i bleen, herefter kommer barnet og fortæller at nu laver det i bleen og til sidst når barnet at sige til lige inden. Det er altså vigtigt at man holder øje med, hvor barnet er henne i denne udvikling. Hvor bevidst er barnet om at det tisser og laver noget i bleen.

De fleste børn er faktisk ikke parate til renlighed før omkring 3 års alderen og man skal være forberedt på at barnet ofte er renlig om dagen før det er det om natten. Derfor bruger mange børn i denne alder fortsat ble om natten.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

I forhold til din dreng, så tænker jeg at han naturligt i kraft af sin alder, er begyndt at interessere sig lidt for at han er en dreng og at der kommer noget ud af ham. Han undersøger sig selv og er igang med at lære. Det er ikke det samme som at han er parat til renlighed ...

Jeg tænker at det vil være oplagt at I til næste sommer er opmærksomme på de signaler han sender. Det er ofte lettere at træne renlighed om sommeren - han kan her løbe lidt mere rundt med bar numse og mærker han at han skal tisse, så er det betydeligt lettere at få tøjet af om sommeren og dermed nå potten eller toilettet, end det er om vinteren med seler, flyverdragt osv.

Niklas kan ikke forholde sig til tid og til hvad det vil sige at være storebror. Derfor er der ingen grund til at I taler med ham om det, før tiden nærmer sig, at det er tydeligt at der er noget i din mave og han måske selv begynder at lægge mærke til at maven vokser eller at noget sparker derinde. Til den tid kan I også læse bøger om at blive storebror og have en baby i huset.

Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce