Annonce

Annonce

Svar: Mad og mme


19. maj 2008

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Så vidt jeg kan forstå, så er din datter nu 8 måneder, korrigeret dog 7 måneder. Det betyder at du skal regne med at hun vil have behov for ca 4 flasker mme dagligt og jeg tænker at du derfor skal bibeholde flaskerne, men tilbyde vand af kop i stedet.

Det er vigtigt at hun ikke kun får mælk at drikke, men også lærer at drikke vand. Samtidig giver mælk en mæthedsfornemmelse der kan gøre at hun spiser mindre rigtig mad og det er vigtigt at hendes mælkeindtag derfor skrues stille og roligt ned og det øvrige indtag sættes op. Vand af kop er derfor at foretrække og så bibeholde mme i flasker - så har du også styr på hvor meget mælk hun egentlig får.

Et sted mellem 600-750ml mme dagligt, vil være fint. Så er hun rigtig godt dækket ind og vil stadig kunne spise anden mad. Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med 150-200 ml mme

Morgen 08: Havregrød med frugtmos, vand af kop

Puttes til formiddagslur med en flaske mme 100ml

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes ½ bolle med smør, evt. begynde med lidt rugbrødshapsere, hvis I fornemmer at hun virker parat til det. Må også meget gerne få lidt rester fra aftensmaden, det kan være lidt ris med lidt sovs eller lignende, agurkestænger osv. i hånden. Vand af kop

Puttes til middagslur med en flaske mme 100-150ml mellem 13-14

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Nogle børn kan ikke spise særlig meget mad her og foretrækker i stedet flasken og det er helt fint, så må hun få eftermiddagsflaske i stedet.

Powernappen kan evt. undværes.

Aften 18: Mere og mere udgangspunkt i jeres mad, begynde med ris, sovs, pasta, kød, fisk, grøntsagsmos, kogte grøntsager i hånden - det kan være kogte blomkål og broccolihoveder, kartoffelbåde eller lignende, må også gerne få indmaden af en frikadelle osv. Van daf kop og evt. lidt frugtmos til dessert.

Puttes til natten med en flaske kl. 19-20

For mange børn vil det være nødvendigt med flaske sen aften kl. 23-24 fordi et indtag her fjerner mælken om dagen, sikrer deres indtag af mad og samtidig giver dem mælk nok. Men hvis din datter trives uden så er det naturligvis helt fint.

Jeg synes det er synd at skære for meget ned i indtag om morgenen - hun må umiddelbart have behov for ...


Annonce

... sin flaske efter så lang en nattesøvn. Du kan dog godt forsøge med 150ml, for at se om det kan gøre en forskel. Så kan du samtidig forsøge at øge hendes indtag af både mos og mælk inden middagsluren i håb om at hun så kan sove lidt længere der.

Det er vigtigt at I nu forsøger at tilbyde hende så meget variation og smag som muligt og det gør ikke noget at I adskiller tingene så hun får blendet mad med ske og ved siden af får mad i stykker, som skal tygges. Det er fint og lettere for hende at finde ud af om hun skal synke eller tygge, hvis maden med ske altid skal synkes...

Det er ikke alle børn der kan finde ud af det med klumper, de bliver forvirrede, ved ikke om de skal synke eller tygge og får det derfor galt i halsen. Bibehold derfor mosen som hun godt kan lide den og giv hende så mere og mere af jeres mad i stykker og mad i hånden at sidde med.

Sundhedsstyrelsen taler om et vindue, som man skal søge at udnytte:

"Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad" (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I skal derfor endelig give hende lov til at smage alt det hun viser interesse for og som du skriver er maden på mors tallerken nogle gange mere spændende og det er helt okay. Giv hende gerne havregrød, øllebrød, flerkornsgrød og bag evt. nogle havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Det er små stykker hun skal have, evt. bare med lidt smør på. Giv hende også gerne 1/4 i hånden at gnaske i, det er okay ...det er fint at hun fornemmer at hun spiser det samme som jer og hun må gerne få mad der smager af noget. Lav f.eks. boller i karry, kartoffelmos og millionbøf og lignende lidt gammeldags retter, det vil hun sikkert godt kunne lide:o)

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce