Svar: Frugt og grøntsager
Kære Heidi
Det lyder umiddelbart som om at Olivia godt kan begynde at få lidt grøntsagsmos om aftenen. Det er en god idé at tilbyde hende mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash, ærter og lignende milde grøntsager - hvor sådan noget som kål, porrer og diverse rodfrugter skal du vente med til omkring 6 måneders alderen, så hun ikke får ondt i maven.
Med hensyn til frugt, så anbefales det at tilbyde kogt frugt indtil hun er ca 6 måneder. Og efter 6 måneders alderen kan man så begynde med frisk frugt og bær. Det handler simpelthen om at hendes mave og tarmsystem skal kunne følge med og være i stand til at nedbryde den mad hun tilbydes og det er lettere for maven at arbejde med noget der er kogt.
Lige netop vindruer skal man være opmærksom på til små børn. Det er vigtigt at de skrælles og skæres i stykker ellers kan de sætte sig fast i halsen. jordbær, melon, fersken, kiwi og andre lidt blødere frugter er ofte rigtigt gode til børn, men det gives altså normalt først efter 6 måneders alderen frisk ... hvis du synes kan du jo forsøge med en enkelt skefuld af en smoothie og se hvordan hun reagerer på det, får hun ondt i maven, så må I jo leve med det:o)
Vand er en tilvænningssag og det er vigtigt at hun lærer at drikke vand. Det er godt at give hende vand sammen med skemaden af en lille kop. Det er bedre at give hende vand end frugtsmoothie så hun lærer at drikke vand og I er nødt til at blive ved med at forsøge.
Din datter har jo altid drukket meget store portioner mælk og har derfor kunne nøjes med 4 flasker dagligt. Det kan godt tænkes at I kan ændre lidt på dette nu, hvor hun skal have skemad to gange dagligt og at det vil være en fordel for hendes væskeindtag generelt. Det vil også påvirke hendes mavefunktion på en god måde. Det ...
... er nemlig meget at spise 260ml til hvert måltid - utroligt at hun kan rumme så meget i den lille mave:o)
Du skriver at hun har fået nutramigen men at det har givet maveproblemer. Nu hvor hun er 4 måneder så foreslår jeg at I forsøger med Nan H.A. her er delvist spaltede proteiner og det vil for det første give en vis forebyggelse af allergi, men det vil også gøre at hun optager mælken anderledes og derfor anbefales den faktisk til børn med tendens til forstoppelse.
Hendes mave skal fungerer og afføringen må ikke være hård. Hun må som tommelfingerregel få 1ml laktulose pr kg hun vejer. Det vil sige at hvis hun vejer 6 kg, så kan I give hende 6 ml dagligt fordel på 2 doser. Har hun brug for mere, så tal med lægen om det.
Jeg er ikke helt klar over hvordan jeres dag forløber, men en plan kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme og sover lidt videre
Morgen/formiddag 8-9: Flaske med mme og sover morgen eller formiddagslur
Frokost 12: Grød med frugtmos, vand af kop
Puttes til middagslur med en flaske (det er fint at mme følger efter skemaden, så maven holdes igen) og her er kl. måske 12.30-13
Eftermiddag 16: Flaske med mme
Sover 3 lur
Aften 18: Forsøge med lidt grøntsagsmos af de milde grøntsager og igen tilbyde vand af kop sammen med
Puttes til natten mellem 19-20 med en flaske
Sen aften og nat: Evt flaske
Det kan godt tænkes at hun får behov for en flaske eller to mere i døgnet, når hun begynder at spise mere skemad. Så hun altså spiser ½-1 dl. grød eller mos og så efterfølgende måske kun drikker 150ml mælk. For at sikre hendes mælkeindtag og væske indtag vil det derfor være godt at tilbyde hende flaske et par gange ekstra i døgnet.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











