Svar: Mad - hvor meget kan jeg give og hvornår
Kære trætte tvillingemor
Dine drenge er 7 måneder nu og korrigeret 6 måneder. Anbefalingen som jeg kender den lyder at man til børn født for tidligt skal finde det tidspunkt der ligger lige midt imellem den biologiske alder og den korrigerede alder. Det vil sige at dine børn i forhold til mad er godt 6½ måned gamle.
Derfor vil det være rigtigt godt at du nu begynder med 3 måltider skemad og at du stille og roligt begynder at tilbyde meget større variation af både grød og grøntsager. Det vil også være rigtig godt, at du begynder at give dem lidt kogt kød eller fisk i grøntsagsmosen og de må gerne begynde at få lidt brødskorper, agurkestænger osv. i hånden.
Hvis du laver lidt sovs med sødmælk, så må de gerne få det, det kan være med til at give lidt smag. Jeg tror du har meget ret i at en større variation vil være med til at holde deres mave igang og med den alder de har nu, så må de faktisk få rigtig meget:o)
Du kan tilbyde dine børn grød af ris, majs, hirse og boghvede. Det er en rigtig god idé ikke kun at tilbyde majsgrød eller hirsegrød. Du kan også nu begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Du kan variere smagen ved at bruge forskellig frugtmos som topping og det kan være hjemmelavet mos eller købt mos på glas - du kan lave mos af alle slags frugter, koge det eller evt. rive det frisk ned i grøden. Du kan også lave mos af bær.
Du kan lave mos af stort set alle grøntsager og ikke kun kartoffel og gulerod. Du kan lave mos af pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Det er godt at give dem forskellige grøntsager netop også for at holde maven igang. De 4 sidste nitratholdige grøntsager må de meget gerne få - børn kan tit rigtig godt lide smagen af disse, men det skal være i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Kogt kød og fisk er som sagt en rigtig god idé og især hakket kød er godt at starte med: Kylling, kalkun, gris, kalv, lam, okse, and osv. og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan også give dem indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) og generelt er det en god idé at lade dem få mad, som tager udgangspunkt i jeres ...
... mad. Det betyder faktisk at hvis I en dag får millionbøf eller bolognese, hvor kødet har stået og småsimret i sovs, så må de gerne få lidt af dette på deres grøntsagsmos.
Fisk er især laks, sild, makrel, rødspætte, torsk. Det kan på samme måde laves i ovn eller koges - du kan også bruge tun fra dåse eller iblande lidt sildepostej i grøntsagsmosen, hvis det en dag skal være lidt lettere og mere praktisk.
Det er en god idé at holde portions størrelserne så små at de fortsat har plads til mælk i maven, men det lyder også til at fungerer hos jer. Sammen med skemaden skal de have vand. Det er vigtigt at de også får det, for at holde maven igang og det er helt rigtigt at give det under måltidet, som du gør.
En plan for dagen, hvor jeg har prøvet at pejle lidt ind på jeres tider, kunne se således ud:
Tidlig morgen 04-05: Flaske med mme
Morgen 7-7.30: Grød og gerne begynde med de lidt grovere grødtyper. Vand af kop
Formiddag 9: Frugt, det kan være frisk frugt eller frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur evt. med flaske
Frokost 12: Øllebrød eller meget gerne begynde med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes lidt agurkestænger, brødskorper og lignende i hånden.
Puttes til middagslur mellem 13-14 med en flaske
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop. Kan her også tilbydes lidt frisk frugt i hånden at sidde med selv, det kan være appelsinbåde, melon, blommer, kiwi, fersken eller lignende blød frugt.
Powernapper evt.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, stille og roligt mere og mere udgangspunkt i jeres mad, lidt sovs, lidt ris, måske lidt kogte blomkål og broccoli hoveder i hånden, brødskorper og lignende. Vand af kop.
Evt. lidt frugtmos til dessert.
Puttes til natten kl. 19-20 med flaske
Sen aften 23-24: Evt. flaske
Du skal regne med at 5 flasker er nok til at dække deres behov og ved siden af skal de så drikke vand og spise skemad. Jeg håber at ovenstående plan hjælper dig lidt videre og giver lidt overblik videre frem.
Det kan nogle gange hjælpe at give børnene en flaske sen aften inden man selv går i seng mod at de så kan sove videre til næste morgen tidlig .. det kan I forsøge. De kan sandsynligvis spise i søvne og det kunne være dejligt, hvis I på den måde kunne slippe for at vågne kl 03-04 men i stedet sove til 05-06...
Jeg håber ovenstående hjælper dig videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.