Annonce

Annonce

Svar: Mad - familiemad


13. maj 2008

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Line

Sundhedsstyrelsen taler om at der hos børn i netop 7-8 måneders alderen er et kritisk vindue som man skal søge at udnytte:

"Tilvænning til skemad må ikke ske meget efter de 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 månedersalderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad" (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).

Det er derfor rigtig godt at lade made tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad og ja, i princippet må din datter gerne smage et stykke pizza eller få en pizzaskorpe i hånden, som hun kan sidde og gnaske i... Du skal naturligvis medtænke at der i netop pizza ude fra kan være en del salt og at brødet også indeholder en del hvede (gluten). Det må hun gerne få men naturligvis ikke i meget store mængder - at smage et stykke er dog helt okay.

Du skal stadig sørge for at noget af den mad hun får er moset til en konsistens, som passer til hende og ved siden af kan hun så få mad i stykker, som skal tygges. Det kan nogle gange være en fordel at servere tingene lidt adskilt så hun ved at det der kommer med ske skal synkes og det der spises med fingrene eller gaffel skal tygges.

Når du giver hende jeres mad, så må du vurdere, hvor meget af det hun kan tygge og hvor meget der skal moses. Ligenetop koteletter er nok lidt svære for hende at tygge endnu. Hun har stadig lettest ved kogt kød (f.eks. en frikadelle), men du kan godt hakke kødet meget fint og ris og sovs kan hun så fint spise. På samme måde kan du mose kartofler og andre grøntsager med lidt sovs og stille og roligt begynde med små stykker af indmaden af en frikadelle, så hun også får lidt at tygge på. Husk at hun kun er 7½ måned - nogle børn kan godt tygge nu, ...


Annonce

... andre er lidt ældre før de mestrer dette og det er helt okay.

Det er rigtig godt at lade hende smage fra din tallerken og lade hende spise og smage varieret, give hende det hun viser interesse for. Hun bliver ikke smagsforvirret. Det kan derimod gøre at hun får lyst til at spise og smage endnu mere - nyhedens interesse er ofte stor og bliver maden for ensformig, så er det kedeligt og så gider nogle børn faktisk ikke spise.

Det er faktisk rigtig vigtigt at tilbyde hende så meget forskelligt som muligt netop nu, hvor hun har en naturlig lyst til at putte i munden og smage på alt. Jo mere forskelligt I kan give hende fra nu af og indtil hun er et år, jo mere forebygger I kræsenhed senere hen.

Hendes lyst til at smage og putte i munden kan både handle om at hun er sulten og at hun er nysgerrig - følg hende så godt I kan. Og at spise fra jeres tallerken er helt okay - det vigtigste lige nu er at hun forbinder det at spise med noget dejligt og rart, på den måde skal I ikke opdrage på hende.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis I modsat oplever at hun ikke er mere sulten og leger med maden og andre synes det grisser for meget, så tager I naturligvis tallerkenen væk, tørrer hendes hænder osv. og så kan hun komme på gulvet og lege. I kan jo sagtens have nogle regler hjemme, som er anderledes end hvad andre vil have, når I er der.

Det er rigtig godt at hun får lov til at spise selv og mærke på maden. Man siger faktisk at børn som får lov til dette, når de er små spiser meget pænere, når de bliver ældre.

Hvis dine amninger er så korte at de ikke spiller ind på hendes madindtag, så er det fint at amme som du gør. Hvis du begynder at fornemme at hun ikke er sulten nok, fordi hun har fået for meget mælk, så må du skrue amningerne og dermed mælkebehovet lidt ned. Så er det vand hun skal have i stedet for.

Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce