Svar: Mad, søvn og dagsplan
Hej med dig
- og velkommen til. Det lyder som om at I har en rigtig god rytme for dagen, er kommet godt igang med skemaden og mad i hænderne og som om at Sophus stortrives. Det er rigtig dejligt.
Det er meget passende med 4-5 amninger, når han bliver 8-9 måneder kan du nedsætte til 3-4 amninger og på den måde fortsat sikre at størstedelen af hans mælkeindtag kommer fra dig. Du må dog meget gerne bruge sødmælk i madlavningen så I alle kan spise det samme. Det kan være kartoffelmos som du selv nævner, det kan dog også være lidt sovs eller andet som du giver ham.
Han har en alder nu, hvor du virkelig skal tænke på smagsoplevelser og variation. Sundhedsstyrelsen taler om et vindue som man skal forsøge at udnytte: "Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad" (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).
Du skal altså til at give ham meget mere af jeres mad, giv ham grøntsagsmos af alle slags grøntsager, køb evt. grøntsagsmos på glas, hvis det er praktisk en dag (det behøver ikke nødvendigvis blive varmet), giv ham kød og fisk - moset i maden eller f.eks. give ham små stykker af indmaden af en frikadelle, som han kan prøve at tygge. Brug som sagt lidt sovs i madlavningen, det får maden til at smage af noget - hvis I laver f.eks. boller i karry eller kartoffelmos og millionbøf, så kan han spise det samme som jer. I skal bare lave maden med sødmælk.
Omkring 8 måneders alderen begynder børn at være så gode til at tygge at man kan begynde ...
... med små brødhapsere, godt kogte pasta skruer og lignende. Der sker altså mere og mere med maden og især familiemaden nu og de næste uger frem:o) Det er fint at du så småt er begyndt, bliv endelig ved. Husk at også grøntsagsmos kan bruges som smørbart pålæg og så er fisk også rigtig godt. Det kan være makrel, rognguf, tun, sildepostej eller lignende.
Det er svært at medbringe flerkornsgrød på tur, men her er det fint at købe forskellige retter på glas og lidt frugtmos med fuldkorn i er helt okay. Det er ikke alle børn der behøver et meget tungt måltid på dette tidspunkt af dagen - lidt frugt kan være rigtig fint. Det smager godt, giver et godt tilskud af vitaminer og så ligger det stadig så let i maven at der er plads til aftensmaden senere... Er I hjemme kan du forsøge med andre ting, for at skabe lidt variation.
Det er en god idé at variere mellem havregrød og øllebrød eller at tilbyde øllebrød en gang imellem til frokost - simpelthen for også at vende ham til rugbrødssmagen. Når han er godt i gang med rugbrødshapsere, så er det fint at bibeholde havregrød eller tilbyde flerkornsgrød, så han får så meget forskelligt som muligt.
Hans søvnbehov vil normalt være på 3-4 timer i løbet af dagen og dette fordelt på to lure. Om natten vil han sove 10-11 timer, sammenlagt have behov for at sove ca 14-15 timer i døgnet. Nogle børn sover lidt mere om dagen og korter så nattesøvnen ned, andre børn sover kortere om dagen og længere om natten - den fleksibilitet må der være.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre frem, bibehold endelig den gode gænge og projektet med ingen mælk midt nat:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








