Svar: Fast rytme - hvordan?
Kære mor til to
Den faste rytme bliver naturligt lidt mere fast, der vil naturligt komme lidt mere struktur på hverdagen i takt med at din datter begynder at spise mere skemad. Det er her en god idé at hun stille og roligt lære at spise på nogenlunde faste tidspunkter, så hun lærer at der er noget der hedder morgen, formiddag, aften osv. Samtidig lærer hun også på sigt at visse fødevarer forbindes med bestemte tidspunkter for dagen - at man f.eks. som regel spiser grød til morgenmad og grøntsagsmos om aftenen.
Det er naturligvis ikke noget der sker lige fra den ene dag til den anden. Men det kommer altså i takt med at hun bliver ældre og begynder at få behov for skemad flere gange dagligt. Det er hensigtsmæssigt at hun her er vågen og spiser sammen med I andre når I spiser og at hun så sover ind imellem.
At hun lige nu er begyndt at sove mere kortvarigt om dagen og derfor nogle gange har behov for 4 små lurer hører alderen til og det er helt normalt. Det er som om at hun ikke vil gå glip af noget, hun har en utrolig stor lyst til at opleve verden og har næsten ikke tid til at sove ... hvis man kan sige det sådan. Derfor er hendes rytme lige nu at sove 4 lure dagligt, men i løbet af de næste uger, vil hun sandsynligvis kunne nøjes med 3 lure.
I en fast rytme ligger en formiddagslur, en middagslur og en powernap sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Alt efter hvor sent sidste lur ligger, så vil tidspunktet for putning variere. Det er meget normalt for børn på 4 måneder, at de har en periode, hvor de er ret vågne om aftenen og går sent i seng. I takt med at de bliver ældre, ændrer dette sig igen - ofte vil børn omkring 6 måneders alderen begynde at kunne nøjes med 2 lure dagligt og vil her så naturligt gå tidligere i seng.
I en fast rytme ligger også måden man putter på, at hun får mad, får skiftet ble, får mad igen, puttes med en sut eller sutteklud, trilles en tur i barnevognen, lulles til ro, synges for eller hvad man nu har af fast ritual, når hun skal sove.
For at komme igang ...
... med en rytme, så vil det være fint at tilbyde hende lidt grød om formiddagen eller til frokost, - på det tidspunkt, hvor du synes det passer bedst ind i hverdagen. Start med 4-5 tsk. fulde og når hun så mestrer teknikken, åbner munden, synker osv. og maven også følger fint med, så øger I hende stille og roligt til lidt mere. Først når hun kan spise en lille dl. begynder I at tilbyde hende to gange dagligt - her er hun måske 5 måneder gammel.
Det er en fordel at tilbyde hende 3/4 dl. grød 2 gange dagligt i stedet for 1½ dl. 1 gang dagligt. Det giver for det første mulighed for at følge efter med mælk og dermed holde bedre gang i maven, samtidig giver det mulighed for at tilbyde større variation af fødevarer således at hun kan få grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen.
Med hensyn til behov for modermælkserstatning og modermælk, så ligger hendes døgnindtag sandsynligvis mellem 800-1000ml mælk i døgnet. I begyndelsen, når hun begynder på skemad, så vil mælkemængden og tilbuddet om mælk være stationært, men i takt med at hun indtager større og større mængder skemad, så vil hendes behov for mælk naturligvis nedsættes lidt. De næste mange måneder er mælkeindtaget dog stadig forholdsvis stort.
Hvor meget mælk din datter har behov for at blive suppleret op med efter amning afhænger sandsynligvis helt af tidspunktet på døgnet. Det vil ofte være sådan at du har mest mælk først på dagen og mindre mælk sidst på dagen.
Det er også sådan at din datter normalt vil have en helt naturlig evne til at regulere sit behov. Du må derfor tro på at hvis du tilbyder hende ekstra mælk, så drikker hun det hun har behov for og siger nejtak, når hun ikke kan rumme mere... Nogle gange vil 50ml mme måske være nok, andre gange kan hun tømme en flaske på 200ml og det vil være helt fint.
Hvis vi siger at hun skal have ca 900ml mælk i døgnet og det skulle gives af flaske 6 gange dagligt, så ville hun drikke 150ml hver gang i gennemsnit ...
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











