Svar: For meget erstatning?
Kære Maria
Det lyder som om at du har en dejlig pige, der spiser godt og stortrives og jeg ser slet ikke nogen problemer i den plan du sender.
Det er rigtigt at man som forældre skal være opmærksom på at ens barn ikke overspiser, når det får flaske. Men 1000ml mme eller lidt mere er helt normalt og fint for en pige på 6,6 kg. I takt med at hun begynder at få skemad, så vil hendes mælkebehov automatisk nedsættes lidt efter lidt - men indtil videre er det helt okay.
Da hun får nan 1 så kan du med fordel skifte til nan 2 nu hvor hun er 4 måneder gammel. Produkterne er næsten ens og nan 2 er også en modermælkserstatning. Men i nan 2 er noget af laktosen er skiftet ud med maltodextrin som tykner modermælkserstatningen og gør at nan 2 mætter lidt mere. Du kan altså med stor fordel skifte til nan 2. Det vil gøre at din datter fortsat tilbydes flaske som nu, men sandsynligvis kan nøjes med lidt mindre og blive ligeså mæt.
Det vil være fint at tilbyde din datter lidt vand af en kop. Det er lettest for hende at drikke det af et snapseglas eller lignende som passer til hendes lille mund. Du behøver ikke koge vandet med mindre I har privat vandboring. I flaskerne er det dog stadig en god idé, da hun der får noget større mængder...
Det er rigtig dejligt at hun er begyndt at åbne munden for skeen og på den måde vise tegn til at hun er ved at være klar til lidt anden mad. Et andet tegn du også skal holde øje med er hvordan hun sover. Når hun begynder at vågne hyppigere og virker til ikke at blive mæt nok af mælken mere, så vil det være en god idé at begynde med lidt grød.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, fra sundhedsstyrelsens bog "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", 2005).
Da jeres datter får flaske og er glad for dette og som sagt indtager en pænt stor mængde, så kan I overveje om I som en blidere overgang til grød, skulle forsøge at tilbyde hende lidt vælling. Det kunne f.eks. være hensigtsmæssigt at tilbyde hende ...
... en flaske vælling til natten for at se om det kan mætte lidt mere og så på den måde forsøge at skubbe introduktionen af skemad lidt. Det handler om at hun skal være parat til det. Lige nu sover hun jo faktisk meget godt og man må sige at det er flot at hun sover igennem som hun gør, når hun ikke er ældre end hun er...:o)
Når I synes tidspunktet er inde til skemad, så vil I kunne begynde med lidt grød af ris, majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom jeres datter måske virker til at kunne spise meget, så skal I ikke proppe hende og lade hende selv styre det i starten. Det er vigtigt at I starter med 4-5 skefulde og stopper, så hendes mave har en mulighed for at følge med.
Bibehold den samme type grød de første 3-7 dage og øg stille og roligt indtaget. Efter en uges tid kan I begynde at tilbyde en anden type grød, så hun får lidt forskellig smag og I kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen lidt. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos. Ved siden af tilbyder I vand af et lille glas eller en lille kop, så hun kan lære at drikke på denne måde.
Hendes indtag af grød øges langsomt og når det går godt og hun kan spise en lille dl. så kan I begynde at tilbyde hende skemad 2 gange dagligt. Her vil hun måske være omkring 5-5½ måned og hun kan så få grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre at få lidt fordelt på to måltider end at spise et stort måltid på en gang. Grøden bibeholder I, så hun får noget hun kender og så kan I forsøge at introducere lidt grøntsagsmos. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash I starter med. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.
I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre I laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Hvis I vælger at købe de industrielle produkter, så behøver I ikke tilsætte ekstra fedt. Det er en god idé at I bruger forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan man også godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god pinse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







