Annonce

Annonce

Svar: For meget erstatning?


9. maj 2008

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Det lyder som om at du har en dejlig pige, der spiser godt og stortrives og jeg ser slet ikke nogen problemer i den plan du sender.

Det er rigtigt at man som forældre skal være opmærksom på at ens barn ikke overspiser, når det får flaske. Men 1000ml mme eller lidt mere er helt normalt og fint for en pige på 6,6 kg. I takt med at hun begynder at få skemad, så vil hendes mælkebehov automatisk nedsættes lidt efter lidt - men indtil videre er det helt okay.

Da hun får nan 1 så kan du med fordel skifte til nan 2 nu hvor hun er 4 måneder gammel. Produkterne er næsten ens og nan 2 er også en modermælkserstatning. Men i nan 2 er noget af laktosen er skiftet ud med maltodextrin som tykner modermælkserstatningen og gør at nan 2 mætter lidt mere. Du kan altså med stor fordel skifte til nan 2. Det vil gøre at din datter fortsat tilbydes flaske som nu, men sandsynligvis kan nøjes med lidt mindre og blive ligeså mæt.

Det vil være fint at tilbyde din datter lidt vand af en kop. Det er lettest for hende at drikke det af et snapseglas eller lignende som passer til hendes lille mund. Du behøver ikke koge vandet med mindre I har privat vandboring. I flaskerne er det dog stadig en god idé, da hun der får noget større mængder...

Det er rigtig dejligt at hun er begyndt at åbne munden for skeen og på den måde vise tegn til at hun er ved at være klar til lidt anden mad. Et andet tegn du også skal holde øje med er hvordan hun sover. Når hun begynder at vågne hyppigere og virker til ikke at blive mæt nok af mælken mere, så vil det være en god idé at begynde med lidt grød.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, fra sundhedsstyrelsens bog "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", 2005).

Da jeres datter får flaske og er glad for dette og som sagt indtager en pænt stor mængde, så kan I overveje om I som en blidere overgang til grød, skulle forsøge at tilbyde hende lidt vælling. Det kunne f.eks. være hensigtsmæssigt at tilbyde hende ...


Annonce

... en flaske vælling til natten for at se om det kan mætte lidt mere og så på den måde forsøge at skubbe introduktionen af skemad lidt. Det handler om at hun skal være parat til det. Lige nu sover hun jo faktisk meget godt og man må sige at det er flot at hun sover igennem som hun gør, når hun ikke er ældre end hun er...:o)

Når I synes tidspunktet er inde til skemad, så vil I kunne begynde med lidt grød af ris, majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom jeres datter måske virker til at kunne spise meget, så skal I ikke proppe hende og lade hende selv styre det i starten. Det er vigtigt at I starter med 4-5 skefulde og stopper, så hendes mave har en mulighed for at følge med.

Bibehold den samme type grød de første 3-7 dage og øg stille og roligt indtaget. Efter en uges tid kan I begynde at tilbyde en anden type grød, så hun får lidt forskellig smag og I kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen lidt. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos. Ved siden af tilbyder I vand af et lille glas eller en lille kop, så hun kan lære at drikke på denne måde.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hendes indtag af grød øges langsomt og når det går godt og hun kan spise en lille dl. så kan I begynde at tilbyde hende skemad 2 gange dagligt. Her vil hun måske være omkring 5-5½ måned og hun kan så få grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre at få lidt fordelt på to måltider end at spise et stort måltid på en gang. Grøden bibeholder I, så hun får noget hun kender og så kan I forsøge at introducere lidt grøntsagsmos. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash I starter med. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.

I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre I laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Hvis I vælger at købe de industrielle produkter, så behøver I ikke tilsætte ekstra fedt. Det er en god idé at I bruger forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan man også godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god pinse:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce