Svar: Forkølelse - 1 mdr.
Kære Charlotte
Det er naturligvis vigtigt at din datter indtager den mængde mælk hun har behov for og hvis hun ikke gør dette, så må du tage hende til lægen. Derudover er det vigtigt at du sikrer dig at hendes tilstoppede næse og irriterede slimhinder ikke giver hende vejrtrækningsproblemer.
Det er især RS-virus (respiratorisk syncytialvirus) som er problematisk for små børn. Det rammer ofte børn under 2 år og meget ofte børn under 6 måneder, som kan blive meget dårlige af det. Tit er det større forkølede børn eller forkølede voksne der smitter det spæde barn. Større børn og voksne har ikke samme symptomer fordi vores luftveje er større - men hos de små børn skal der ikke ret meget snot til, før luftvejene bliver blokerede.
RS-virus viser sig typisk i vintermånederne og tidligt forår og det smitter meget. Nogle gange blive små børn så medtaget at indlæggelse er nødvendigt. Det er sjældet at det er farligt for det lille barn, men det skal dog tages alvorligt.
Symptomerne på RS virus hos små børn starter ofte med lidt almindelig forkølelse. Barnets næse løber, barnet begynder at nyse og så begynder temperaturen at stige og feberen ligger ofte mellem 38,3-39,4 grader. Så begynder barnet at hoste og vejrtrækningen bliver tydeligt påvirket. Den mest kritiske periode er ofte et par ...
... dage efter at hosten er startet. Her er luftvejene blevet så påvirkede at barnet tydeligt har svært ved at trække vejret og man kan høre hvordan det rasler i brystkassen, barnet bliver bleg og kan også blive blåfarvet omkring munden og på neglene - et tegn på, at sygdommen er blevet alvorlig og barnet skal indlægges.
De helt små børn får også ofte svært ved at tage føde til sig, det er svært at spise, når man er lukket til i næsen og i svælget og de trækker ofte vejret meget hurtigt. Deres søvn er påvirket og det hjælper at lægge barnet en lille smule højere med hovedet - det letter barnets vejrtrækning.
Når barnet er så påvirket at det har svært ved at indtage mælk, så vil der være stor risiko for at barnet kommer til at lide af væskemangel. Symptomer på det kan være kold, tør og bleg hud, hurtig puls, indsunkne øjne, barnet virker slap og træt og også fontanellerne virker indsunkne. Fontaneller er de bløde områder i kraniet, hvor knoglerne endnu ikke er vokset sammen.
På grund af infektionen i lungerne udvikler nogle små børn også lungebetændelse sammen med RS virus...
Jeg kan ikke se, hvordan din datter har det i dag, men hvis du kan nikke genkendende til nogle af ovenstående ting, så er det vigtigt at du ringer til lægen og får din datter set på.
Rigtig god bedring med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!






