Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke drikke vand samt inspiration til mad


6. maj 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lena

Det er rigtig vigtigt at du fortsat forsøger at få din datter til at spise grød og mos. Simpelthen fordi hun med den alder hun har, vil skulle koncentrere sig så meget om at spise og tygge maden i stykker, at hun mængdemæssigt vil blive for træt til at nå op på den mængde mad hun har behov for. For at sikre hendes energibehov (og dermed trivsel og vækst) er det derfor vigtigt at du forsøger at få hende til at spise både grød og mos.

Har du prøvet med de industrielle produkter? Her er jo mange muligheder og masser af smagsvariation. Du kan købe både pulvergrød og mos på glas og jeg synes du skal give det et forsøg. Ved siden af disse produkter kan du så forsøge med lidt af jeres mad i stykker.

Der er naturligvis børn som springer mos-stadiet over og som meget hurtigt går i gang med mad i stykker. Ofte handler det dog om at barnet får for meget mælk og derfor kommer for sent igang med skemaden. Det er altså børn som er lidt ældre end din datter og hvor der således er større mulighed rent madmæssigt fordi de udviklingsmæssigt naturligt vil være bedre til at tygge end din datter er i en alder af 6½ måned.

Jeg er ikke helt klar over hvor meget mælk din datter får og jeg synes du skal overveje om hendes mælkeindtag kan spille ind på hendes lyst til skemad. I givet fald skal mælkeindtaget skrues ned.

Du bør ikke længere give hende mælk om natten og du kan derfor overveje om du skal starte dagen med en portion grød allerede når hun vågner og så først tilbyde mælk bagefter...

Jeg ved ud fra dit tidligere brev at din datter muligvis har mælkeallergi, og derfor er det naturligvis vigtigt at du tilbyder hende mad, som ikke indeholder mælk. Du kan i første omgang forsøge med en specialgrød som du køber på apoteket - den hedder Sinlac.

Din datter har også brug for at fornemme at det at spise og sidde med ved bordet, det at få mad er dejligt og det skal forbindes med noget rart. Hun har en erfaring med sig om at det at få skemad er ensbetydende med opkastninger og det skal I naturligvis væk fra. Jeg tænker også at jeres erfaringer med skemad naturligt også sidder i dig og at du måske vægrer dig lidt mod at forsøge? Det kan din datter naturligvis mærke og hvis hun fornemmer at du ikke har det så godt ...


Annonce

... med skemaden, så vil hun naturligvis ikke have den.

Det er vigtigt at tilbyde hende skemad 3 gange dagligt og meget små mængder. Det vil sige ½ dl. grød eller mos og så lidt vand af kop sammen med. Hun må drikke det hun vil og kan - afviser hun så må det være sådan. Mælk tilbydes først efter hun har spist, så du er sikker på at hun er sulten.

Det er vigtigt at I forsøger at have en fast rytme og struktur omkring mad og måltider, så I får en rutine omkring det. Du må gerne nøde din datter og motivere hende - "mmm smager godt", åbne munden (hun spejler sig i dig" og så ind med skeen og tilbyde hende vand ind imellem. Men du må ikke presse hende til at spise - hvis hun kniber munden sammen eller vender hovedet bort, så giv hende en pause inden du forsøger igen.

Du skal som sagt ikke fokusere på de store portioner - få skefulde har også ret. Og netop her kan de industrielle produkter være rigtigt gode. Her kan du lave en meget lille mængde og samtidig er du så sikker på at det hun får er ernæringsmæssigt godt for hende. Der er jern, vitaminer osv. i den købte mad. Hun har brug for det, så hun kan begynde at tage på.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Lad også andre forsøge sig - nogle gange så vil barnet faktisk gerne spise, hvis mormor eller far prøver .. frustrerende, men det vigtigste er at hun spiser lidt og holder det i sig.

Hun må gerne få fuldkornspasta og ris og gerne med lidt sovs - igen prøv at se efter de industrielle produkter på glas. Der er ikke gluten i ris, men der kan godt være gluten i pasta og derfor skal du være opmærksom på hvor meget du giver hende. Hun må gerne få det, men indtaget af glutenholdige fødevarer skal stige gradvist.

Du skal naturligvis ikke tvinge din datter til at drikke vand, men prøve at motivere hende til at få en lille slurk sammen med sin skemad. Det er fint at forsøge med en tudkop - vælg en gammeldags kop, hvor vandet løber ud, når hun tipper den - altså ikke en drypfri model. Da din datter vant til både bryst og flaske, så kunne du overveje at tilbyde hende vand af flasken...

Jeg har lidt svært ved at gennemskue, hvad der helt præcist sker i madsituationen hos jer - det er svært herfra hvor jeg sidder. Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce