Svar: Lidt blandet om skemad, mælkeindtag og søvn
Hej med dig
Jeg synes det ser rigtig godt ud det du fortæller og det lyder som om at begge drenge stortrives. Det gør ikke spor at giver dem hvedegrød om morgenen og du kan evt komme lidt frugtmos på, så de får lidt frugt og du kan også veksle med øllebrød osv. en gang imellem.
Det er helt fint at du fornemmer at de nu er mere trætte og klar til at blive puttet og sove en god formiddagslur. Det må de meget gerne og de skal have lov til at regulere dette selv. Der sker rigtig meget med deres udvikling i øjeblikket og i nogle perioder sover børn naturligt mere end i andre. Det er helt okay og den fleksibilitet må der være plads til. De sover således ikke for meget, - de sover det de har behov for i øjeblikket:o) Om nogle uger kan det ændre sig igen...
Det er helt fint for mig at du tilbyder dem en flaske kl. 03-04 om natten, hvis I trives bedst med denne ordning. Det er jo forskelligt hvordan man har det og du skal naturligvis gøre, som det passer bedst ind i jeres familie. Den sene flaske inden midnat kan som du skriver godt nogle gange give en mere urolig søvn og det kan her være godt at lade børnene styre hvornår de ...
... egentlig har behov. Den kan dog samtidig nogle gange være nødvendig for at de får mælk nok...
Jeg synes dog ikke det lyder problematisk hvis du får dem op på 600ml mme dagligt og ved siden af tilbyder dem skemad 3-4 gange dagligt. Der er jo også mælk i skemaden og de drikker fint med vand af kop - de lyder til at få, hvad de har behov for og lyder som sagt til at trives:o)
Med hensyn til at sove sammen, så må du vurdere, hvad der fungerer bedst. Det er mit indtryk at tvillinger eller søskende i det hele taget trives med at sove sammen og det plejer at fungere rigtig godt. Jeg tænker at børnene sagtens kan ligge sammen lidt endnu - modsat er det jer, der bedst kan fornemme om de begynder at have mere plads omkring sig og om behovet derfor har ændret sig. Tingene ændrer sig jo hele tiden og det kan godt være at det vil være fint med ny seng og nyt fælles værelse.
Hvis I vil forsøge dette, så kunne der være noget logisk praktisk i at forsøge nu og ikke om 2 måneder, hvor de sandsynligvis vil være godt igang med separationsfasen...
Dejligt at høre at det går stille og roligt fremad med det hele:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





