Svar: Sove igennem, grød og mælk
Hej Stine
Det er nogle rigtigt fine overvejelser du har gjort dig:o)
Du har naturligvis helt ret i at, hvis dine drenge får mad og mælk nok i løbet af dagen, så behøver de rent ernæringsmæssigt ikke vågne midt nat og få mælk der. Men kan i stedet lære at sove videre uden mælk...
Der er dog en vigtig ting og det er hvad du kan forvente i forhold til at sove igennem. Dine drenge er 6 måneder gamle og at sove igennem vil for dem og de næste måneder frem være at sove mellem 5-7 timer sammenhængende. Det vil sige at de fortsat vil have behov for en flaske inden midnat og så vil de kunne sove til næste morgen tidlig - at forvente mere, kan du faktisk ikke. Men at få 6 timers sammenhængende søvn er da også dejligt og da drengene så tilmed får flaske, så vil du i princippet kunne gå tidligt i seng en aften og lade far overtage midnatsflasken, hvis du har behov for det...
Derfor tænker jeg at det vil være en rigtig god idé at du for det første sørger for at tilbyde dem lidt ekstra mælk i dagtimerne og her kan det godt være en løsning at give dem lidt mindre mængde skemad og så følge efter med en flaske. Og ellers vil jeg foreslå dig, at du tilbyder dem en flaske om aftenen, når de skal puttes og så en flaske igen sen aften inden du selv går i seng.
De vil sandsynligvis kunne spise flasken sen aften i søvne og hvis du sørger for at elevere deres hovedgærde lidt, så de ligger lidt højere med hovedet, så kan du prøve at give dem flasken imens de ligger i deres seng og så bare sover videre. Du behøver altså ikke vække dem og tumle dem omkring på dette tidspunkt. Men du kan altså forsøge at ...
... fylde dem ekstra op og så må de sove til næste morgen tidlig.
Vågner de så midt nat, så behøver de ikke tilbydes flaske eller mælk. De kan hjælpes med at skifte stilling, blive kærtegnet og nusset lidt og hjælpes videre i søvnen på anden vis. På den måde kan de lære at springe måltidet kl. 03-04 over og så kan dagen starte med en flaske kl. 06.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme og sover videre ligesom nu
Formiddag 9: Grød med frugtmos, vand af kop
Tilbydes evt. flaske og puttes til formiddagslur kl 10.30, sover 1 times tid ligesom nu
Frokost 12: Grød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Tilbydes evt. flaske og puttes til middagslur ca kl 14, som nu og sover 1-2 timer
Eftermiddag kl 15.30_ Tilbydes flaske og tilbydes også lidt frisk frugt i hånden at sidde med selv.
Sen eftermiddag kl 17.00 powernapper evt. 30 minutter
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, brødskorper eller lignende i hånden at sidde med selv, øve sig på. Vand af kop. Evt. lidt frugtmos til dessert.
Bades, aftenrutiner osv. som I plejer.
Puttes til natten med en flaske kl ca 19
Sen aften 23-24: Flaske
Nat 24-06: Sover og behøver i dette tidsrum ikke længere mælk.
Men det kræver som sagt at de så får mælken om dagen - i forhold til deres alder er det altså et reelt behov at vågne om natten efter mælk. Samlet får drengene lige nu godt 600ml mme dagligt og mindre har de ikke behov for:o)
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











