Svar: Aften- og natteuro
Kære Sebastians forældre
Der sker rigtig meget udviklingsmæssigt med Sebastian lige nu. Han brager jo igennem separationsfasen og det betyder at han har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Måske er han begyndt at bevæge sig mere rundt, måske gøre tegn til at kravle og bevæge sig mere ud i verden på egen hånd? Det betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke helt samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen. Sebastian er i stedet optaget af alt muligt andet...
Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Det er helt normalt at man ser børn i denne alder søge ekstra fysisk kontakt og nærhed om aftenen, hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen. Det er derfor mange børn i denne alder begynder at søge bryst eller flaske ekstra meget og det er vigtigt at man her er opmærksom på at det ikke er mælkebehovet, som skal sættes op, men at behovet er tryghed og nærhed.
Han har også en større motorisk uro, han bruger sig selv og sin krop hele tiden, øver sig i at trille, krybe og kravle både når han er vågne og når han sover. Han karter rundt om natten og får sig lagt i stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og har behov for hjælp til at blive lagt ned og puttet rigtigt igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham trille rundt, sparke til svøbet, dynen osv., lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.
Når han græder og bliver ked af det, når han skal sove, så er det vigtigt at I forsøger at finde ud af, hvad gråden handler om. Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være helt okay at lade ham ligge i sengen og så stå lidt ved ham, holde hænderne på ham og berolige ham så han falder i søvn. Men andre gange græder han fordi han er utryg og føler sig forladt og her er det ikke altid nok at stå der og man kan slet ...
... ikke forsøge at gå - her er det ekstra vigtigt at man tager ham op, giver fysisk kontakt og nærhed og så forsøger igen lidt senere - præcist som I også gør.
Det er en rigtig god idé at lade ham falde i søvn der, hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn i jeres arme og puttes sovende i sin seng, så kan I opleve at han vågner efter kort tid og er ked af det og ikke kan sove videre.
I skal naturligvis også sikre jer at tidspunktet for putning passer. I skal springe på søvntoget, når det kommer forbi. Hvis I kommer for sent eller tidligt til toget, så kan jeres dreng ikke sove. Så må I tage ham op igen, tage ham med ind i stuen og vente på at han atter viser træthedstegn. Så må I forsøge igen og håbe at I når det rigtige tog denne gang:o)
Nogle gange er det en god idé at gå til og fra barnet. Det afhænger helt af hvorfor barnet græder, når det bliver lagt. Hvis det handler om at han bliver forstyrret over at I er der og ser det som underholdning og derfor ikke forstår at han skal sove, så kan det være en god idé at gå.
Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)
I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at I er der, selvom han ikke kan se jer. Det kan han lære ved at I f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for ham også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv... samtidig er det vigtig læring i forhold til at Sebastian jo snart skal starte i vuggestue.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











