Svar: Opdragelse af dreng på 3 1/2 år

---

Nu er det jo sådan at temperament er arveligt og måske ligner jeres søn den ene af jer eller begge. Det kan ofte være svært at tackle det barn, som egentlig ligner en selv. Både fordi man kan genkende følelsen fra sig selv, men også fordi man i situationer, hvor temperamentet kommer til udtryk, har svært ved at styre sit eget temperament.

I en alder af 3½ år har jeres søn en forholdsvis stort ordforråd, hvilket betyder at han giver svar på tiltale og også bedre kan fortælle, hvad hans frustrationer skyldes.

Jeres søn er med den alder han har interesseret i at lære og opleve mest muligt, hvilket ofte kommer til konflikt med forældrene for vi, som forældre ønsker at han skal lære at opføre sig civiliseret. Man skal spise pænt, man må ikke larme, man skal dele med lillebror og være i stand til at tilsidesætte egne behov; men det kan jeres søn ikke endnu.

Børn søger altid at gøre, hvad de ved forældrene gerne vil have. De ønsker at gøre forældrene stolte, men samtidig bryder de også grænser for at lære. Det er tilliden til jer der gør at jeres søn tør bryde grænser hos jer. I børnhaven eller overfor bedste forældre er han sandsynligvis ikke trodsig på samme måde, simpelthen fordi den trygge base, som I som forældre er, giver muligheden for at prøve. Han ved at I elsker ham uanset hvad.

Som forældre skal man naturligvis være konsekvent over for sit barn. Således at et 'nej' er et 'nej'. Men man skal også overveje, hvad det er man siger nej til. Man hører forældre sige om deres børn at 'de altid vil have deres vilje' eller 'bliver fuldstændig hysteriske'. Når vi ser på små børn som ønsker at få deres vilje, så er det ofte noget de skal vænnes af med og lære ikke kan lade sig gøre. Hvorimod når voksne ønsker at få deres vilje, så ser vi det mere positivt og betegner det som ...

---

---

... målbevidsthed.

Når barnet ønsker at få sin vilje er det derfor vigtigt at vi lytter til, hvad det egentlig er barnet ønsker. Mange magtkampe kan undgåes ved at lytte til barnet. Din søn er så gammel at du kan bede ham om at sætte ord på, hvad det er han gerne vil. Når du mener at have forstået det, kan du genformulere og din søn kan så høre om han er blevet forstået eller fortælle dig, hvis du har misforstået.

Din søn har sikker opfattelsen af at det er dig, der bestemmer det hele og et eller andet sted er det jo det han undersøger, når han beder om at vandflasken fyldes op igen og du siger nej. Han bliver vred fordi han bliver bekræftet i at du rent faktisk bestemmer alt. Du bestemmer om flasken skal fyldes, om han skal i bad, hvilket tøj han skal have på osv. Hvis det han gerne vil ikke kan lade sig gøre, så kan det nogle gange være en god idé at foreslå et alternativ. Hvis han f.eks. gerne vil have slik før aftensmaden, så er det på sin plads at sige nej - vi skal snart spise, men du kan få lidt frugt i stedet.

---

---

Andre gange kan det han ønsker godt lade sig gøre og hvis han får en oplevelse af at han nogle gange bliver forstået og hørt og får 'ja', så vil han også nemmere kunne acceptere et nej.

Samtidig skal han også lære at håndtere et nej og lære at tingene ikke altid går som han vil. Her kan det være en god idé at bekræfte ham i at det er okay at han bliver sur. I stedet for at spørge ham, hvad han er sur over, så prøv at sætte dig ind i, hvad det er han føler og bekræft at du forstår det overfor ham. 'Du bliver bare så ked af det, når jeg sidder og læser en bog med lille bror og det forstår jeg godt. Lillebror er også irriterende sommetider, men måske kan vi læse en bog sammen'.

Håber at lidt af ovenstående tanker vil hjælpe jer videre frem. Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---