Annonce

Annonce

Svar: Solcreme til børn under et år


28. april 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Charlotte

Helt små børn - og her tænker jeg på de børn som hovedsageligt ligger i barnevognen og sover, som endnu ikke kan kravle eller gå - de er og bør naturligt være mest i skyggen og behøver derfor ofte ikke at bruge solcreme. Tager man dem med til stranden eller lignende steder, skal man være opmærksom på genskin fra havet og sandet og så vil også små børn have behov for solcreme på især kinder, næse og håndrygge. Også selvom de ligger under en parasol.

Når børn begynder at bevæge sig mere rundt, lege ud, sidde på græsplænen osv. så skal de beskyttes mod solens stråler. Her består beskyttelsen af skygge - det er vigtigt at der er skygge, hvor barnet leger og opholder sig. Det kan være i form af en solparasol, et solsejl eller lignende. Det er her en god idé at holde sig væk fra middagssolen mellem 12-15.

Derudover skal barnet have løst bomuldstøj på, sommerhat som skygger i nakken, panden og over ørerne og så skal barnet også smøres med solcreme.

Det er rigtigt at man før hen i tiden sagde at små børn under et år ikke skulle bruge solcreme - men det er ikke rigtigt. Det er langt bedre at smøre barnet ind i solcreme end at barnet får en solskoldning og personligt har jeg det sådan, at når vi endelig har sommer i DK så skal den nydes. Børn skal have lov til at komme ud, lege i haven, sidde i skyggen og få en is, grave i sandkassen og lave små tuneller med vand osv.

Der findes ingen undersøgelser af risici ved at bruge solcreme dagligt. Derimod ved vi, at for meget sol på ubeskyttet hud øger risikoen for hudkræft betydeligt.

Så hvis Carolina er ude, leger osv. så bør hun have lidt solcreme på - også selvom hun er under 1 år.

Når man vælger solcreme, anbefales det at man altid vælger en vandfast solcreme, ...


Annonce

... da den holder bedre og at man mindst vælger faktor 15 og derover. Til helt små børn som er lyse og sarte i huden vil en solcreme med højt faktortal være bedst eller f.eks. en sun-blokker.

Derudover anbefales det at vælge en solcreme som ikke indeholder parabener eller parfume. Stoffet 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) er et UV-filter, der indgår i nogle solcremer. Det mistænkes for at være hormonforstyrrende, og det frarådes til gravide og børn under 12 år. I Danmark kan man ikke mere købe solcreme med 4-MBC, men det sælges stadig i udlandet.

Det er også vigtigt at man bruger nok solcreme. Ofte bruger vi for lidt og det forringer solcremens virkning. Det er vigtigt at smøre barnet ind 20 minutter før det skal ud i solen, så cremen kan nå at trænge ind i huden. Hvis barnet er blevet våd, tørret med et håndklæde eller lignende, så skal der smøres igen.

En tommelfingerregel er: En god håndfuld solcreme til én krop. Eller for de voksne: 1 teskefuld pr. arm og ben, 1 teskefuld til kroppens forside og 1 til bagsiden - samt 1 til ansigt, nakke og ører.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Solcreme indeholder kemiske og fysiske filtre. De kemiske filtre omdanner solens ultraviolette stråler til energi ved en kemisk proces, mens de fysiske filtre virker ved, at solens ultraviolette stråler reflekteres væk fra huden. I følge sundhedsstyrelsen er der med den viden vi har i dag ikke baggrund for at anbefale fysisk filter frem for andre filtre til børn.

For at nedsætte risikoen for at få hudkræft, bør solcremer både beskytte mod UVA- og UVB stråling.

Jeg plejer at anbefale at man køber Derma eller Neutral solcreme, Matas plejer også at have en serie, som er svanemærket til børn.

Jeg håber dette gør dig lidt klogere og hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce