Svar: Amning og søvn - hvad kan det være?
Hej Maiken
Du kan ikke med ovenstående ammeforløb regne med tiderne, som man kan hvis man kun amme fra et bryst - eller ammer fra begge bryster i samme amning. Det er lidt specielt at amme, som jeg har anbefalet dig at forsøge og du er her nødt til at tro på at Silje melder sig igen, når hun har behov. Du er derfor nødt til at lade hende selv styre det så vidt muligt.
Det afhænger naturligvis også af hvor meget hun reelt spiser ved brystet under anden amning inden lur - hvis hun kun slukker tørsten, så tæller det ikke rigtig med, så må du gå ud fra tidspunktet med første amning, modsat hvis hun spiser godt og får en del, så må det tælle med. Hvis hun herefter sover og godt kan sove et par sammenhængende timer eller 3, så lad hende sove og gå ud fra at hun så naturligt er tørstig/sulten når hun vågner igen.
At Silje ligger lidt uroligt ved brystet kan skyldes at din mælk enten løber hurtigt, så hun næsten er ved at slippe fordi hun skal følge med, eller at hun modsat skal malke lidt ekstra, skubbe lidt fra og trykke brystet lidt for at få mælken til at løbe lidt mere. Det kan naturligvis også hænge sammen med at hun lige nu er lidt ældre og derfor mere aktiv generelt.
Hvis det sker ved amning nummer to, så forsøg at svøbe hende inden du lægger hende til brystet, så du hjælper hende til rent fysisk at holde sammen på sig selv. Du kan også forsøge med en anden ammestilling, f.eks. nogle gange lægge dig ned ...
... og amme hende liggende, - det kan også få hende til at slappe lidt mere af. Hold hende også i den ene hånd, så hun ikke kan ligge og flagre, men hjælp hende til at slappe af.
Det er sådan at nedløbsrefleksen skal fungerer hele tiden under en amning og ikke kun i begyndelsen som mange tror. Lige når du ligger Silje til brystet, så vil der være lidt mælk i brystvorten, lidt at smage og som gør at hun bliver ved med at sutte. Når hun dier, så bliver der sendt hormoner op til din hjerne at der skal produceres et hormon og så begynder nedløbsrefleksen og mælken begynder at løbe. Så skal hun synke den mælk der kommer og gøre det samme igen - sutte nogle gange, vente på at mælken kommer, synke mælken - altså en rytme som sutte, sutte, sutte, pause pause vente på at mælken kommer, synke, synke. Sutte, sutte, sutte, pause, pause, synke, synke. Jeg tror at når hun bliver lidt urolig og utålmodig så er det fordi hun venter på at nedløbsrefleksen skal starte og mælken løbe.
Jo længere ind i brystet hun kommer, jo mere tålmodighed kræver det, jo mere skal hun arbejde for at få mælken ud. Det er dog vigtigt at du ikke umiddelbart skifter fra det ene til det andet bryst. Hvis du føler det nødvendigt at tage hende fra, så læg hende til samme side igen, men i en anden stilling, så du på den måde hjælper hende til at tømme og stimulere brystet anderledes.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






