Svar: Urolige nætter - højlydt gråd
Kære trætte mor
Det lyder som en udmærket idé at bibeholde amning (eller flaske) omkring midnat og igen amme tidlig morgen kl. 06, hvor Liva kan komme over til dig, blive ammet og I kan sove videre sammen. Men i tidsrummet mellem midnat og tidlig morgen, synes jeg du skal forsøge at undvære amning.
Det lyder specielt at man skal aflevere sit barn i døren og gå ... Det lyder både hårdt for mor og barn. Det er ingen tvivl om at det kan være godt at man ikke trækker tiden ud i selve afleverings situationen og det er også en god idé at aflevere barnet i favnen på den, som skal passe, så man på den måde viser barnet at "nu overlader jeg dig til hende, og hun vil passe på dig". Men det skal stadig virke trygt og rart og gøres omsorgsfuldt - det må du insistere på:o)
Det er en god idé at tilbyde din datter ekstra meget tryghed, nærhed og fysisk kontakt lige nu, hvor du fornemmer at hun i særlig grad har brug for det. Men hold fast i og husk på at fysisk kontakt og nærhed ikke behøver betyde at hun skal have brystet i munden hver gang. Du kan også bare sidde med hende, putte med hende, holde om hende, ...
... kærtegne hende osv.
Lad hende bare beholde brystet når hun skal sove. Om dagen sover hun jo fint under brystet i munden - så skal hun også nok lære det om aftenen. Så det ser du lige lidt stort på lige nu.
Du skal naturligvis sikre dig at hun spiser nok i løbet af dagen, så hun ikke vågner på grund af et reelt behov for mad.
At hun vågner med gråd tænker jeg hænger sammen med den udviklingsfase hun går igennem lige nu. Det er her vigtigt at du reagerer så hurtigt du kan, beroliger hende med dine ord og kærtegn. Det at bruge lyde som genkendelighed kan være rigtig godt - små faste sætninger du siger igen og igen og som på sigt vil berolige hende. Det skriver Pantley også om:o)
Så mit råd til dig er at du lige nu følger Liva og det ekstra behov hun har for tryghed og nærhed. Du må altså gerne amme hende i søvn om aftenen og det er fint at tilbyde hende brystet tidlig morgen, hvorefter hun så kan sove videre. Men hold fast i at amningen ikke skal skrues yderligere op, den skal fortsat holdes nede og fysisk kontakt kan hun få på mange måder.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S











