Svar: Vil ikke tage flasken - 5 mdr.
Kære bekymrede mor
Min umiddelbare tanke er at det vil være rigtig godt, hvis du begynder at tilbyde din datter skemad 2 gange dagligt og meget gerne give det første skemåltid formiddag eller frokost, så hun ikke skal presses til at få så mange flasker i træk - skemaden ind imellem, kan måske gøre flasken lidt mere interessant igen.
Derudover tænker jeg at din datters mælkeindtag ser fint ud. Hun drikker gennemsnitligt 800ml mme dagligt (nogle dage måske kun 700, andre dage næsten 900) og hvis hun begynder at få lidt mere skemad, så får du også givet hende lidt ekstra næring den vej og så gør det modsat ikke noget, hvis hun nogle dage ikke drikker helt så meget mælk. Samtidig tænker jeg at skemaden må interessere hende mere.
Prøv også at lade hende styre det lidt selv. Lad være med at presse hende. Du skriver at du nogle gange tvinger hende til at drikke og jeg tænker at det virker modsat på hende. Jo mere du presser jo mindre drikker hun. Om natten, vil hun tilsyneladende gerne have og din idé med at tilbyde en flaske sen aften er måske ikke så tosset.. det kunne være et forsøg værd. Igen - hun får hvad hun har behov for, hun kan sagtens trives og tage på med den mængde mælk og mad.
Du skriver selv at din datter aldrig har spist sig mæt ved brystet. Når man ammer så ved man jo aldrig hvor meget barnet reelt får og måske har hun fået mindre end du tror. Hun har på den måde vænnet sig til på visse tidspunkter af døgnet at spise lidt mindre end på andre tider og det mønster følger hende stadig... Men det vigtigste er at hun trives og det ...
... lyder det jo umiddelbart som om. Hun har en fin vægt, har mere end fordoblet sin fødselsvægt og det er rigtig godt.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 8: Flaske med mme
Sover morgen/formiddagslur
Frokost 11.30: Grød med frugtmos, vand af kop
Puttes til middagslur med en flaske kl. 12.30
Eftermiddag 16: Flaske med mme
Sen eftermiddag: powernapper evt.
Aften 18: Grøntsagmos, vand af kop
Puttes til natten med en flaske 19.30-20
Sen aften 23-24: Forsøge med en flaske. Prøv at give den i søvne, du behøver ikke vække hende.
Nat: Flaske efter behov, må meget gerne få en flaske mellem 03-05 som nu.
Hvis hun ikke vil have flaske inden sengetid og i stedet har spist lidt mos, så vil hun måske godt tage imod en flaske sen aften og på den måde kan du få fint med mælk og mad i hende.
Du skal naturligvis tale med lægen om hvor lille et indtag han vil acceptere, men umiddelbart kan din datter altså klare sig med langt mindre end hun drikker lige nu - det håber jeg beroliger dig lidt:o)
Det er en god idé at forsøge med forskellige erstatninger for at se om hun bedre kan lide en smag end en anden. Prøv f.eks. Hipp, som nogle synes er lidt sødere.
Bibehold laktulosen, det er vigtigt at hendes mave holdes igang. Hvis hun har tendens til forstoppelse, så kan det meget vel være det, som gør at hun nogle gange afviser flasken. Det er stor betydning. Du må meget gerne give hende mere end 5ml laktulose, - maven skal fungere for at hun spiser!
Håber ovenstående hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











