Svar: Kan jeg rejse fra mit barn
Kære Sophie
Det er altid problematisk at være væk fra sit barn mere end et par timer når man ammer. Det kan naturligvis være nødvendigt, man kan som mor blive indlagt eller man kan som du være nødt til at tage en opgave væk hjemmefra - men som udgangspunkt er det ikke ønskværdigt.
Det kræver for det første at din dreng vil tage imod en flaske og det er der ingen garanti for at han vil, når han er 2½ måned gammel og er vant til at blive ammet hos dig. For at han vil det, så kan det derfor være nødvendigt at du tilbyder ham flaske allerede nu og det kan have store konsekvenser for dit videre ammeforløb.
Det er rigtig fint at du vil malke ud, så han kan få din mælk af en flaske og alternativet til dette er at han får modermælkserstatning. Du skal regne med at han vil have behov for ca 1/6 af sin vægt i døgnet og nu ved jeg jo ikke hvor stor han er, men hvis vi forestiller os at han til den tid vejer måske 5500-6000g, så vil han have behov for ca 950-1000 ml mælk på et døgn.
Dette vil du godt kunne malke ud til ham inden og gemme i fryseren. Se artiklen "Udmalkning og opbevaring af modermælk" som du finder under 'Artikler". Du kan malke ud imellem to amninger eller lige efter du har ammet.
Det kan være lidt vanskeligt med udmalkning, stimulation af mælk osv. med den alder din dreng har. Han er kun 3 uger gammel og din krop er derfor nu ved at indstille sig til hans behov. Du producerer mælk efter hvor tit og hvor meget han dier hos dig. Hvis du således begynder at malke ekstra ud, så stimulerer du samtidig til yderligere mælkeproduktion. Det kan gøre at han ikke vil være i stand til at 'tømme' dit bryst tilstrækkeligt og i værste fald medføre at du får problemer med brystbetændelse - modsat, hvis ...
... du malker den overskydende mælk ud for at gemme den, så kan det godt gå fint. Men jeg kan som sagt ikke love dig at det vil være uden problemer.
Når man går ind og begynder at tilbyde flaske, når man begynder at bruge brystpumpe osv. så kan det ikke undgås at man påvirker amningen og at det kan give forskellige ammeproblemer. Du skal derfor være meget opmærksom på hvad du gør og hvorfor du vælger som du vælger. Hvis du allerede nu ved med dig selv at det vil være dejligt at kunne give din dreng flaske og du ikke prioriterer amningen specielt højt, så er der jo ikke noget problem i at du en gang imellem erstatter en amning med en udmalkning og så tilbyder mælken på flaske i stedet for. Men på sigt vil det betyde at din amning vil stoppe og din dreng sandsynligvis vil overgå til fuld flaske.
Imens du er væk, så vil du stadig producere mælk til din dreng og derfor vil det være nødvendigt at du malker ud ligesom når han normalt spiser hos dig. Det er vigtigt at du får brysterne tømt, netop for at undgå brystbetændelse, men det er også vigtigt for at opretholde din mælkemængde, så du stadig producerer mælk til ham, når du kommer hjem igen. Det vil altså kræve en del af dig, udmalkning osv. at være væk fra din dreng et døgn.
Hvis du gerne vil af sted og den opgave er vigtig for dig, så vil det bedste for både dig og din dreng være, hvis han kunne tage med dig. Er det ikke muligt at din mand og dreng kunne følge med på den opgave? Så kunne du amme ind imellem, når der var behov, I kunne være sammen, du kunne give din dreng den tryghed og nærhed som han stadig har behov for og samtidig kunne du måske så passe dit arbejde det døgn...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











