Svar: Mad, mave, søvn
Kære Charlotte
Tak for dit brev og dejlige beskrivelse af både jer forældre og jeres lille datter:o) Det lyder bestemt som om I stortrives allesammen og har det rigtig godt.
Jeg har et forslag til en ny dagsplan og det hænger sammen med at jeg tænker din datter for det første skal til at have lidt mere mad - rigtig mad - for at holde gang i maven, men også for at du med god samvittighed kan sige til dig selv, at hun ikke længere behøver amning midt nat. Det vil sige amningen kl. 02 og 04 kan du med god samvittighed springe over - far kan tage over i stedet.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06.00 Amning og putter videre hos jer, det er som du skriver rigtig hyggeligt.
Morgen 7.30-8: Grød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: Frugtmos og frisk frugt i hånden (appelsinbåde, melon, æble, pære, sveske, blomme, abrikos osv. - hold igen med banan som virker forstoppende. Vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10-10.30
Frokost 12: Grøntsagsmos og nu begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen, vand af kop. Tilbydes brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden at sidde med.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30 Ammes
Eftermiddag 16: Ammes
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, maden begynder at tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Hvis I laver lidt sovs med sødmælk, så må jeres datter gerne få dette. Hvis I laver lidt kødsovs, der har stået og simret i tomatsovs på panden og dermed ikke er hårdt stegt, så kan hun også få dette. Vand af kop og tilbydes lidt brødskorper, agurk eller lignende som hun selv kan sidde med.
Puttes til natten 19.30 – 20.00 med amning
Sen aften 23-24: Flaske eller amning
Nat 24-06: Kan få vand af kop, hvis tørstig, men behøver rent ernæringsmæssigt ikke længere mælk om natten og det er fint at lade far tage over.
Det er vigtigt at I fortsætter med at tilbyde jeres datter laktulose, så I er sikre på at hendes mave bliver holdt igang. Det har stor betydning for hendes velbefindende generelt og i takt med at hun får større og større variation af mad, så burde hendes mave begynde at kunne fungere uden. I skal dog ikke være kede af at give hende laktulose. De mave-tarm læger jeg har talt med er alle enige om at ...
... laktulose ikke giver en 'doven tarm' og at det netop må prioriteres at holde mavefunktionen i gang hos små børn. At nogle har brug for laktulose i månedsvis er okay.
Tilbyd altid jeres datter vand af kop, tudkop eller kildevandsflaske til maden og imellem måltiderne også, så I er sikre på at hun får den mængde væske hun har behov for. Det er sandsynligvis ved at være mere varmt hos jer.
Jeg ved godt hvordan du har det, når du bliver mødt som sygeplejerske og ikke som mor... tro mig - jeg er jo selv mor til to piger:o)
Jeres plan er god og det er fint at lade far tage over et par nætter. Hvis I er sikre på at Joanna har fået, hvad hun har behov for af mad og drikke, så kan far give hende masser af nærhed og fysisk kontakt om natten - alt andet end bryst kan han sagtens levere. I kan overveje om du skal flytte et andet sted eller om Joanna i stedet kunne flytte på eget værelse.
Det er jo sådan at børn netop i Joannas alder begynder at sove mere uroligt, får sig vendt i nogle stillinger som hun ikke selv kan komme væk fra, hun drømmer mere, småklynker og smasker om natten - altsammen noget som let kan forvekles med behov for brystet og brystet virker ofte også tit. Men når man ligger sammen, så reagerer man ofte for hurtigt og hun får ligesom ikke mulighed for at se om hun selv kan komme videre i søvnen. Ved at flytte hende til eget værelse, så er I sikre på ikke at reagere før det er nødvendigt, simpelthen fordi I ikke vil reagere på midste lille klynk:o)
En anden mulighed, hvis det viser sig at hun har brug for brystet, er jo at lære hende kun at få det kortvarigt og så i stedet sætte noget andet. Det vil sige at når hun vågner kl. 02 og søger, så tilbyde brystet men også hele tiden trække brystvorten ud af munden på hende igen. I stedet får hun så en hånd at holde i, bliver vugget lidt, du siger et stille "syy" eller "såå" og får hende på den måde beroliget uden brystet. Tilsidst vil kærtegn og beroligende ord så være nok til at få hende videre i søvnen og brystet kan undværes helt.
Det er altid vigtigt at sove med en lidt stramtsiddende t-shirt eller lignende, så hun ikke fristes af brystet. Det er synd:o)
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





