Svar: Hård mave - det er så synd for hende
Kære Camilla
Det vil være rigtig godt at se på sammensætningen af din datters indtag af mad og indtag af væske. Nu hvor hun er 7 måneder gammel vil det sandsynligt være fint med 4 måltider skemad og 4 flasker dagligt - derudover skal hun have vand af kop.
Hvis hun kun får 2 flasker dagligt, så skyldes hendes hårde mave sandsynligvis at hun får for lidt væske og jeg vil derfor sende dig en plan for hvordan dagen kan se ud til et 7-8 måneders barn. Jeg tager udgangspunkt i den plan du tidligere har sendt mig.
Morgen 7-7.30: Havregrød eller øllebrød, vand af kop
Formiddag 9: Frugtmos eller frisk frugt i hånden, vand af kop
Puttes til formiddagslur med en flaske ca 9.30-10
Frokost 12.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurkestænger eller andet at sidde med selv. Vand af kop
Tilbydes flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30
Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop. Tilbydes igen frisk frugt i hånden at sidde med selv.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og begynder nu at få mere og mere mad som tager udgangspunkt i det I andre spiser. Hun må gerne få ris, små stykker af indmaden af en ...
... frikadelle, sovs af forskellig slags, mad som smager af noget. De lidt gammeldagsrette med sovs er ofte gode - kartoffelmos og millionbøf, boller i karry, frikadeller og flødekartofler osv. Giv hende også kartoffelbåde, kogte blomkål og broccolibuketter og ligende i hånden. Hun skal ikke kun have kartoffelmos men skal have mos og sovs af alle slags grøntsager og med kød og fisk og masser af smag.
Puttes til natten med en flaske mellem 19-20
Sen aften 23-24: Flaske med mme eller vælling. Nogle børn kan springe denne over, men det er de færreste. De fleste har behov for at få det ekstra mælk her. Enten vågner barnet selv op og tager flasken eller også kan du putte hende med en flaske og så tilbyde hende en ekstra flaske inden du selv går i seng - den vil hun måske kunne spise i søvne.
Mit råd er altså at du får sat mælke- og væskemængden op til din datter, at du øger hendes variation af mad, så hun får meget mere forskelligt og meget mere familiemad. Så vil hendes mave få det bedre.
Hvis dette fortsat ikke er nok, så må du øge hende i laktulose. Det er meget vigtigt at maven fungerer, da det spiller meget ind på hendes trivsel og udvikling i øvrigt.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...