Svar: Lær at falde i søvn selv
Hej med dig
Jeg kan godt forstå du synes det er uholdbart i længden at gå rundt med jeres dreng, når han skal sove... han bliver jo ikke mindre, men tungere:o)
Det er rigtig godt at I om dagen kører en rutine med at han skal sove i sin barnevogn og at du der putter ham, når han viser træthedstegn, står lidt ved ham, triller ham lidt osv. og på den måde får ham overgivet til søvnen.
Om aftenen kan du godt forsøge lidt det samme, putte ham i hans seng, stå lidt ved ham, holde dine hænder på ham osv. som du også gør om dagen, men du skal gøre det når han er lidt mere træt end de gange hvor du har forsøgt indtil videre.
Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af at du enten går med ham til han sover og så putter ham eller at du lægger ham i sengen og forventer at han så skal sove - det jeg foreslår er at du forsøger at finde tidspunktet derimellem. Han skal altså lægges fra din favn lige inden han falder i søvn, så han stille og roligt lærer at det er i sengen han skal sove og der han skal falde i søvn. Men så han samtidig er træt nok til at sove videre og ikke vågner mere op af at blive lagt.
Det vil være en rigtig god idé, hvis du kunne indføre en sut og en sutteklud om dagen, som han også har hos sig om aftenen. Det giver genkendelighed og det er vigtigt i forhold til at han forbinder det der sker med at skulle sove. Det vil få ham til lettere at overgive sig til søvnen, hvis han vænnes til at have en lille klud og en sut ved sit ansigt og måske især hvis den dufter lidt af mor. Det kan også give far mulighed for at putte en gang ...
... imellem...
Sengen skal være hyggelig og tryg, måske har I en sengerand, en himmel eller lignende, så jeres dreng kan ligge lidt omsluttet og føle at han ligger i en lille hule - lidt ligesom når han ligger i barnevognen, nogen vælger også i en periode at stille barnevognskassen i sengen og så efter nogle dage, når barnet sover godt der, så forsøge at putte direkte i sengen.
Når du lægger ham fra dig, skal det altså være inden han falder rigtigt i søvn. Han skal mærke at han bliver flyttet og lige nå at opleve at han rent faktisk ligger i sin seng. Men skal altså samtidig være træt nok til at sove videre og ikke vågne mere op til dåd - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hans vejrtrækning og læg mærke til hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at øjnene bliver tungere, men at han ikke sover - Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han skal have sin sut og sin sutteklud ved sig og du skal stå lidt ved ham, holde dine hænder roligt på hans krop, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Når dette begynder at fungere for jer, så vil din dreng stille og roligt have vænnet sig til at sove i sin seng og du vil herefter kunne begynde at putte ham, hvor han er lidt mere vågen, fordi han føler sig tryg ved stedet, hvor han skal sove.
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine











