Annonce

Annonce

Svar: At være glad for at komme i seng


20. april 2008

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Gitte

Det er rigtigt at din dreng er meget mere bevidst nu og hans bevidsthed stiger naturligvis i takt med at han bliver ældre. Det er dog sådan at de fleste børn først omkring 16 måneders alderen helt begynder at forstå at forældrene er der, selvom de ikke kan ses - indtil da kan børn godt stadig føle sig forladte og tro de er ladt alene, når deres forældre går.

Jeres dreng kravler meget rundt nu og måske er han også allerede begyndt at gå eller gøre tegn dertil... Det betyder at han nu bevæger sig mere og mere rundt på egen hånd i løbet af dagen, han sidder ikke længere helt så meget på skødet og får således ikke helt så meget fysisk kontakt og nærhed som tidligere. Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Det er meget vigtigt at I lytter til ham og forsøger at finde ud af når han græder, hvorfor han græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, lukke verden ude og slappe af i sin krop, så vil det være godt at putte ham, blive hos ham, lægge hænderne på ham og berolige ham, giv ham en hånd at holde i, så han falder i søvn. Det samme, hvis han græder fordi han er utryg og føler sig forladt. Her nytter det ikke noget at man går fra ham. Derimod er det vigtigt at betrygge ham ved at være til stede, fortælle ham stille og roligt, at han trygt kan lægge sig til at sove, at man passer på ham osv.

Hvis han protesterer fordi han er sur over at dagen slutter og hvis han ser det at I sidder hos ham som underholdning og tror at nu skal I lege, så er det en god idé at gå. Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden ...


Annonce

... hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Det er altid en god idé at barnet lærer at falde i søvn i sin seng, der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted og det giver yderligere utryghed.

Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I forhold til jeres lille dreng, så tænker jeg at det måske ville være en idé at indføre en lille godnathistorie. Så kan I sidde hos ham, læse lidt højt og han skal ligge i sin seng imens. Når historien er slut kan I så overveje hvorvidt I skal putte ham og gå eller om han sover roligt, hvis I sidder og holder ham i hånden.

Med hensyn til søvnbehov, så vil jeg lige nævne at det du fortæller umiddelbart lyder fint. Børn omkring 1 år vil ofte have behov for at sove et par timer i løbet af dagen og 11-12 timer om natten - sammenlagt sover de 13-14 timer i døgnet. Det lyder således som om at din dreng sover som han har behov for:o)

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce