Svar: Problemer med at falde i søvn - 6 mdr.
Kære Camilla
Jeres plan for dagen ser umiddelbart rigtig fin ud og det er rigtig godt at Ida i løbet af dagen er i stand til at blive puttet og sove godt. Her finder du det rigtige tidspunkt at putte hende på - hun er hverken for vågen eller for overtræt og samtidig finder hun ro ved at blive puttet i sin barnevogn, det skærmer hende og hun sover rigtig godt der. Hun føler sig tilsyneladende meget tryg ved sin barnevogn, den har hun det godt med - dejligt! :o)
Om aftenen er situationen en anden og jeg fornemmer at det i lang tid har været vigtigt for dig, hvis du bare kunne lægge hende og hun så faldt i søvn. Men det har du ikke kunne og det hele er så blevet mere og mere anspændt og er kulmineret i at du efter principperne i "godnat og sov godt" har ladet din datter græde i op mod 1½ time - uden effekt. Mon ikke du selv har grædt ligeså meget?
Lige nu er I så nået dertil, hvor hun fortsat græder, men med dig siddende ved siden af sig og hun er meget observerende og holder meget øje med om du pluselig går fra hende og lader hende alene - det lyder derfor som om at hun, trods det at hun faktisk ikke er ret gammel - virker urolig for at være alene, bange for at du går og hun er forladt.
Jeg tænker derfor at din datter har rigtig meget brug for fysisk kontakt og nærhed om aftenen når hun skal sove. Hun forbinder ikke det at sove om aftenen med noget trygt og rart og hun er ikke rolig, når hun ligger i sin seng. Jeg vil derfor foreslå dig at du forsøger at være fysisk ...
... i nærhed med hende når hun skal sove - ud over at du skal finde det rigtige tidspunkt at putte hende på.
Jeg ved godt at det på sigt er vigtigt at hun lærer at sove i sin seng og derfor lærer at falde i søvn i sin seng, men lige nu tror jeg I er nødt til at bryde den rutine I er kommet ind i. Jeg tænker derfor om du evt. vil kunne lægge dig med hende på din seng, give hende flasken med vælling imens at I to ligger ved siden af hinanden og så lulle hende til ro der. Når hun så enten sover eller er lige ved at falde i søvn, så kan du flytte hende til hendes egen seng. Det skal være på det tidspunkt, hvor hun lige glipper med øjnene, fornemmer at hun flyttes men er træt nok til at sove videre. Måske er hun i begyndelsen nødt til at blive flyttet når hun sover rigtig godt men stille og roligt kan du så begynde at flytte hende inden hun falder helt i søvn.
Når hun atter føler sig tryg ved sin seng, så kan du forsøge at putte hende med flasken i sengen, så hun ikke oplever at skulle flyttes efter hun har spist, men at hun får sin flaske og så kan lægge sig til at sove. På det tidspunkt kan du så sidde lidt hos hende, berolige og betrygge hende, til at overgive sig helt til søvnen. Men lige nu skal hun først lære at forbinde det at sove om aftenen med noget trygt og rart og derfor er I nødt til at starte lidt forfra med fysisk nærhed og kontakt og komme lidt væk fra sengen, som hun lige nu ikke forbinder med noget trygt.
Håber du kan bruge mine tanker, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder











