Annonce

Annonce

Svar: Mælkeindtag, mad og plan for dagen


17. april 2008

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sara

Jeg synes det er en god idé at I lader jeres dreng selvregulere sin sidste flaske, således, at hvis han selv vågner omkring midnat, så giver I ham den der, og vågner han først mellem 2-3 så er det også okay. I kan så her overveje, ved at se på det samlede mælkeindtag i løbet af dagen om det er mælk han skal have, eller om han er ved at kunne klare sig bare med en tår vand, når han vågner midt nat eller tidlig morgen. Det er nemlig vigtigt at hans indtag af mælk om natten ikke ligger så sent eller så tidligt, at det spiller ind på hans indtag af morgenmad....

I en alder af 8-9 måneder begynder man ofte at kunne skære ned til 3 flasker dagligt. Det vil være rigtig fint, hvis I kunne give jeres dreng mellem 500-600ml mme dagligt og derudover supplere ham med lidt ekstra mælk via maden. Fra 9 måneders alderen kan komælk begynde at udgøre en større del af hans indtag (når man følger den danske sundhedsstyrelses retningslinier) og mellem 10-12 måneder vil det være rigtig godt, hvis I kunne skrue ned til 2 flasker dagligt - ialt 400ml mme, som vil sikre ham hans jernbehov frem mod 1 års alderen. Han vil altså omkring 10 måneders alderen kunne nøjes med en flaske morgen og aften, andre vælger at give aften og sen aften - det afhænger af hvor tidligt han står op og hvor tidligt en evt. morgenflaske ligger. Atter andre vælger at bibeholde en flaske inden formiddagslur og flasken inden sengetid om aftenen.

Med hensyn til hans vægring mod at spise mad som er groft moset, så er det min erfaring at nogle børn har rigtig svært ved at kapere moset mad. I stedet har de lettere ved at spise mad i stykker, - altså hvor tingene er adskilt og jeg tænker derfor at det er dette princip I skal gå ud fra.

Det er helt okay at I giver jeres dreng grøntsagsmos fra glas, og det må gerne være fint moset, men ved siden af skal han så have mere rigtig mad i stykker. Det kan til frokost være rugbrødshapsere og til aftensmad være godt kogte pastaskruer og grøntsager og kød. Han skal således med selve serveringen fornemme at det der gives med ske, det skal bare synkes. Den mad som spises med fingrene eller med en gaffel, den skal tygges.

På den måde vil I også kunne blande industriel mad sammen med hjemmelavet mad og stille og roligt få ham øvet til at spise mad i stykker. Han er stadig ikke så gammel, så giv ham også tid og tålmodighed...:o)

En plan for dagen til et 8-9 måneders barn, hvor jeg også forsøger at medtænke hans behov for mælk to gange ...


Annonce

... dagligt fremover, kunne måske hos jer se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Forsøge at springe flasken tidlig morgen over og i stedet bibeholde den inden formiddagslur

Morgen 6.30-7: Havregrød med frugtmos, vand af kop

Tilbydes flaske og puttes til morgen/formiddagslur

Formiddag 10: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frugt, frisk frugt i hånden eller frugtmos, Vand af kop

Frokost 12: Små brødhapsere med smørbart pålæg - sildepostej, leverpostej, makrel, rognguf, grøntsagsmos kan også bruges som pålæg. Ved siden af brødhapserne tilbydes også små stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer og lignende rester fra aftensmaden, som han selv kan sidde med. Suppleres op med lidt grøntsagsmos med ske. Vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til middagslur ca 13.30 uden flaske. Forsøge i stedet at trille ham en tur i barnevognen, hvor han får lov til at sidde op, mærke vinden i ansigtet, bliver mættet af intryk og put ham så når han viser træthedstegn.

Eftermiddag 15.30-16: Forsøge med lidt neutral sødmælksyoghurt med lidt frugtmos, reven æble, banan eller lignende, lidt drys, hvad I nu kan finde på. ½ bolle med smør og lidt ost. Vand af kop

Aften 18: Forsøg her at give ham mos med ske og så mad i stykker ved siden af. Han må gerne få den industrielle mos med ske, men så prøv med det hjemmelavede mad i stykker. Små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer osv. så han tydeligt kan se hvad der skal tygges og hvad der skal synkes. Han må også gerne få en kartoffelbåd, kogte blomkål og broccolibuketter og lignende af jeres mad at sidde med i hånden.
I kan også forsøge at tage en af de industrielle retter I ved han godt kan lide og blande med jeres eget. Det kan være hjemmelavet kartoffelmos eller kogte ris, som I hælder en middagsret fra glas hen over. Det kan også være at købe en industriel pasta med kødsovs, men så give ham hjemmekogte pastaskruer ved siden af. Altså så I på den måde forsøger at kombinere det hjemmelavede med et industrielle.

Evt. lidt frugtmos til dessert

Puttes til natten med en flaske mme ca 19.30

Sen aften 24: Flaske med mme

Jeg håber du kan bruge ovenstående dagsplan og tanker lidt videre. Med hensyn til alternativ til A38, så kan du godt bruge neutral sødmælksyoghurt, cultura (3,5%) og tykmælk. Du skal være opmærksom på at Ymer, Ylette og Kvark ikke anbefales til børn under 12 måneder på grund af det høje proteinindhold. Du kan bruge sødmælksyoghurt i havregrynsboller, det er ikke noget problem:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce