Svar: Mit barn bider
Hej med dig
Når børn bider, så er det som du også selv nok har tænkt, ofte et udtryk for at de. At have et barn som bider andre er frygteligt ubehageligt og at have et barn der bliver bidt er ligeså slemt. Det at børn bider er altså en ulykkelig situation både for den der bliver bidt og for den der bider og jeg synes det er meget vigtigt at alle, både pædagoger og forældre er opmærksomme på at bidderiet ikke må fortsætte.
Det sker ofte at børn føler sig 'trængt op i en krog" og når barnet med ord ikke kan give udtryk for at denne situation er ubehagelig, så bider de fra sig, ligsom de også nogle gange slår hinanden.
Han skal naturligvis have at vide at han ikke må bide og at han skal hente en voksen osv. ligesom du også har fortalt ham. Nu hvor I og pædagogerne er opmærksomme på det så er det også en pædagogisk opgave at holde øje med din dreng og forsøge at finde ud af i hvilke situationer han kommer til at forløbe sig og så træde til og vise ham, hvad han skal gøre i stedet. AT forlange at han søger hjælp hos en voksen er jo svært, hvis årsagen til at han bider er at han er trængt op i en krop - han kan jo ikke komme væk...:o)
Hvis man som voksen er opmærksom og holder lidt ekstra øje, så må man træde til, når en situation virker svær for barnet og sker uheldet så alligevel, så må man forklare barnet at man bliver vred, at det gør ondt på de andre osv. Det er vigtigt at hjælpe ham med at sætte ord på og forstå, hvad det gør ved de andre børn, når han bider dem. Han skal altså lære at sætte bidderiet, hans handling sammen med den reaktion han får - ligesom det barn som måske har gjort noget ved ham også skal lære at handle på en anden måde.
At bide, vil som regel vække mere vrede hos den voksne end andre handlinger gør og derfor er der desværre en risiko for at netop denne handling bliver et fastlåst mønster for barnet. Når den voksne skælder ud, ...
... får barnet skyldfølelse og det kan gøre det sværere for barnet at styre sig og derved kan problemet blive forstærket.
Man kan sige at barnets adfærd med at bide bliver forstærket af forventninger og irettesættelser. Derfor drejer det sig et eller andet sted om at tage det roligt og flytte barnet væk. Det skal dog også siges at børn nogle gange bider uden at man kan se nogen større grund dertil.
Jeg tænker at du skal tale med pædagogerne om hvordan de i dagligdagen kan være lidt ekstra opmærksomme på hvad der sker mellem din dreng og de andre børn. Om der er en speciel årsag til at de pludselig er begyndt nu. De er nødt til at holde lidt ekstra øje med hvad der foregår i børnegruppen - de børn som han plejer at lege med. Måske skal de motivere ham til at lege med nogle andre i en periode.
Børn skal lære at være sociale, lære hvordan man er sammen med andre mennesker, andre børn. Man lærer at være social på mange måder. For det første kan børn ret hurtigt lære, hvordan man spørger om man må være med i en leg, hvordan man siger nej eller hvordan man spørger om noget på en pæn måde. Men det der er svært at lære, er det der handler om følelser. Altså hvordan påvirker min måde at være på, de andre,- hvornår bliver jeg ked af det, hvornår bliver andre kede af det - Bliver vi kede af det samme eller er der forskellige ting, som gør os kede af det osv.
Dette er ikke noget børn lærer fra den ene dag til den anden og helt op i skolealderen er det nogen man taler med børn om. Hvordan ser man på andre om de er kede af det, vrede, overraskede, sure, har det sjovt osv. altså lære at tyde andre, læse deres signaler.
Og det skal begge børn, både jeres dreng og de børn der bliver bidt lærer - de skal finde ud af hvordan de hver især påvirker hinanden og hvordan man leger sammen på en god måde.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








