Svar: Sove igennem og vænnes fra sutten
Kære Karen
Det er en stor dejlig sund og godt udviklet dreng du har:o) Det er rigtig fint at han nu er begyndt at kunne nøjes med to lure dagligt. De fleste børn begynder med dette omkring 6 måneders alderen, men der er intet i vejen med at han sover på denne måde allerede nu:o)
Omkring 6 måneders alderen kan man også begynde at forvente at barnet sover igennem om natten - at sove igennem betyder at han vil kunne sove ca 6 timer ude at få mad og det synes jeg eller andet sted at I godt kan arbejde på allerede nu. Du kan således ikke forvente at han vil være i stand til at sove fra kl 19 til næste morgen tidlig kl. 06 - ej heller selvom Anna Wahlgren skriver det:o) - han er nødt til at have en flaske på et tidspunkt - gerne omkring midnat. Den flaske kan du og hans far jo så skiftes til at give ham, så du får mulighed for at få lidt mere søvn...
Det lyder dejligt at I skal flytte i hus og at I får mulighed for at give børnene eget værelse. Det passer også aldersmæssigt fint at lære lillebror at sove i sin egen seng på sit eget værelse.
Jeg tænker at du skal begynde at lære ham at falde i søvn selv i løbet af dagen. Og det kan du meget fint lære ham ved at trille ham en tur i barnevognen. Han er en stor og stærk dreng og jeg tænker derfor at han må være ved at være i stand til at sidde i sin barnevogn? I hverfald kan han med et lille ryglæn eller anden støtte i ryggen godt sidde op. Start derfor med at lade ham sidde, se på verden, mærke vinden i ansigtet osv. og når han så begynder at vise træthedstegn, når du kan se at øjnene begynder at 'trille' så lægger du ham ned og putter ham og så kan han sove videre og du triller hjem.
Når du putter ham om aftenen, så prøv at lægge ham fra dig, når du kan se at han endnu ikke sover helt. Læg ham på det tidspunkt ...
... hvor han lige glipper lidt med øjnene, fornemmer at han bliver flyttet - måske protesterer lidt men alligevel er træt nok til at sove.
Du er nødt til at holde op med at give ham sutte hele tiden natten igennem. Du kommer ind i det der hedder "vanebetinget afbrudt søvn" hvor din dreng simpelthen lærer at sutten skal være i munden for at han kan sove og hver gang sutten så tabes, så vågner han i forventningen om at du putter den i munden igen - det kan du slet ikke holde til i længden og det er vigtigt for jer begge at han lærer at sove sammenhængende uden sutten i munden. Det er naturligt at sutten ryger ud, når han sover og musklerne i kroppen slappes af og den skal ikke puttes i munden igen...
I stedet må du nogle gange trække tiden - det er ikke alle opvågninger, små klynk og smask du skal reagere på, så må du hjælpe ham med at skifte stilling, kærtegne ham blidt, putte ham igen og på den måde prøve at få ham til at sove videre.
En plan for dage med skemad og flaske og søvn kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme
Morgen 8.30-9: Grød med frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl 10 med en flaske mme
Frokost 12-13: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske med mme og puttes til middagslur ca kl. 14
Eftermiddag 16.30: Flaske
Aften 18: Grøntsagmos, vand af kop. Evt lidt frugtmos til dessert
Puttes til natten med en flaske ca kl. 19
Sen aften 23/24: Flaske
Nat 24-06: Så vidt muligt forsøge at undvære mælk og prøv også at holde ham lidt hen uden at tilbyde sut hver gang han vågner.
Træk en stofble igennem hans sut, så har han lettere ved at holde den ved ansigtet og suttekluden vil også give ham lidt tryghed.
Jeg håber mine tanker her hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke, og god store bededag:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











