Annonce

Annonce

Svar: Kan du dechifrere anbefalingerne vedr. mælk, væske og jernbehov?


14. april 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Stine

Tak for dit brev:o) Jeg kan godt forstå du er forvirret og jeg vil forsøge at skabe lidt klarhed over det hele og så håber jeg at du og alle andre bliver hjulpet lidt på vej - for svært og forvirrende er det!

Lad mig tage udgangspunkt i den alder din dreng har nu - 5½ måned. Her er det vigtigt at mælken fortsat udgør størstedelen af hans indtag og han skal have enten modermælk eller modermælkserstatning. De fleste børn vil i denne alder blive ammet eller få flaske 6 gange dagligt ved siden af deres indtag af skemad og i takt med at barnet selv begynder at spise mere og mere skemad, så nedsættes mælkemængden stille og roligt.

De fleste børn vil således omkring 7 måneders alderen kunne nøjes med 4 amninger eller flasker dagligt ved siden af 4 måltider skemad og mellem 8-9 måneder nedsættes til 3 amninger eller flasker dagligt. Dette vil dække barnets mælkebehov.

Ved siden af dette skal barnet så have vand. Vand er den bedste tørstslukker og det er vigtigt at børn lærer at slukke tørsten i vand og lærer at drikke vand af en kop. Derfor anbefales det at man i takt med at man begynder at tilbyde barnet skemad også tilbyder barnet vand af kop. Det kræver øvelse men barnet lærer det stille og roligt.

Børns indtag vil variere, præcis som du beskriver, så nogle dage drikker de mere end andre dage, nogle dage spiser de mere end andre dage osv. sådan har vi voksne det jo også. Det er også rigtigt at mange børn netop i din drengs alder vil have svært ved at koncentrere sig helt om brystet i dagtimerne, der sker så meget og de vil så gerne følge med i verden, så derfor begynder de at spise mere kortvarigt. Det er helt okay, barnet skal nok indhente det forsømte på et andet tidspunkt. Det er på samme måde også normalt at barnet afføringsmønster og vandladningsmønster kan ændre sig lidt i takt med at barnet begynder at få mere og mere fast føde.

Det er altid svært at vide, hvor meget mælk barnet egentlig får når de bliver ammet. Men de fleste undersøgelser man har lavet, viser at børn på din drengs alder drikker mellem 900-1000ml mælk i døgnet. Det er også ofte omkring denne mængde at børn drikker, når de får flaske. Denne mængde nedsættes som sagt lidt helt af sig selv i takt med at barnet få mere og mere skemad, men de fleste vil fortsat have behov for ca 750ml mælk til 9 måneders alderen. Mellem 9-12 måneder nedsættes mælkemængden så til ca 500ml som er den mængde mælk barnet vil have behov for fremover - også efter 1 års alderen.

De 400ml kommer kun ind i billedet, når man taler om, hvor meget modermælkserstatning der ...


Annonce

... skal til for at dække barnets jernbehov. Og her siger man at hvis barnet får mindst 400ml så vil det være dækket ind. Det betyder med andre ord at barnet skal have mindst 400ml indtil det er et år, hvis man vil undgå at give jern - det betyder ikke at barnet kan nøjes med at få 400ml. Barnet har jo stadig et mælkebehov der skal dækkes og 400ml mælk dagligt til et barn på 5 måneder vil normalt ikke være nok - du kan således ikke supplere op med vand ved siden af.

Det er sådan at hvis man udregner jernmængden i modermælkserstatning og sammenholder denne udregning med sundhedsstyrelsens anbefaling om ca 8 mg jern dagligt, så vil man se at barnet ikke får nok selvom man giver 400ml modermælkserstatning. Dette hænger sammen med at barnet optager jernet anderledes, når det gives som modermælkserstatning og man kan derfor ikke beregne sig til behovet i denne sammenhæng. Derfor mener jeg også at man er nødt til at give barnet 400ml mme dagligt som drikke modermælkserstatning og at du som udgangspunkt ikke kan tælle den mængde mælk som indgår i madlavningen med.

Det er altså hvis du giver din dreng flaske med modermælkserstatning eller hvis du får ham til at drikke 400ml mme dagligt af en kop, at du kan undgå at give ham jern. Hvis du som udgangspunkt ammer og kun bruger mme i maden, så bør du give ham jerntilskud. For at skåne din søns mave lidt mod jernet vil jeg foreslå dig at du køber Babyfer - et smagsneutralt jernpulver fra MedicTeam. Drys det på en lille portion frugtmos, som du ved han godt kan lide og som i forvejen hjælper lidt på maven... Frugt fremmer også optagelsen af jern.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til modermælkserstatning kontra tilskudsblanding, så har Nestle lavet om i deres sammensætning så Nan2 faktisk har betegnelsen modermælkserstatning nu - selvom den har nummeret 2 (bare for at gøre dig endnu mere forvirret). Nan1 indeholder meget lidt jern 0,4 mg/100 ml og Nan2 0,8 mg/100 ml - altså lavt jernindhold i begge typer men mere i Nan2. Derudover er noget af laktosen i Nan2 skiftet ud med maltodextrin som skulle tykne modermælkserstatningen, så Nan2 skulle mætte lidt mere end Nan1. Men forskellen mellem netop disse to præparater er ikke særlig stor og du kan derfor roligt bibeholde Nan2 som du er begyndt på.

Når sundhedsstyrelsen laver anbefalinger omkring ernæring til spædbørn og småbørn så sker det altid med baggrund i den nyeste forskning og viden og i et samarbejde med fødevarestyrelsen, WHO og de Nordiske Næringsstofanbefalinger.

Jeg håber at jeg hermed har fået givet dig lidt mere klarhed og overblik - ellers må du spørge igen:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce